Annonce
Livsstil

En daisy til dronningen: Porcelænsfabrik markerer regentjubilæum med blomster og gardere

”Daisy” hedder Royal Copenhagens bonbonniere, der er skabt i forbindelse med Dronning Margrethes 50-års jubilæum som regent. Dekorationen i det hvide porcelæn er da også en marguerit. Skålen med låg sælges kun i 2022 og koster 499 kroner. Foto: Royal Copenhagen
Royal Copenhagen fejrer dronningens 50-års jubilæum som regent med en marguerit-bonbonniere, en garder i porcelæn og en bærsymfoni fra den kongelige køkkenhave malet i hånden på Flora Danica-stel. Det er langtfra første gang, at den kongelige porcelænsfabrik laver gaver til majestæten og hendes familie.

I uglaseret, hvidt porcelæn breder en marguerit sine blade ud over hele låget til en bonbonniere. Den enkle låg-skål hedder "Daisy" og er skabt af Royal Copenhagen som en hyldest til dronning Margrethe i anledning af hendes 50-års regentjubilæum 14. januar 2022.

Margueritten har ofte været brugt som symbol på dronningen, der hele livet er blevet kaldt Daisy, ligesom det var hendes mormors, prinsesse Margaretas, kælenavn.

I Royal Copenhagens fortolkning er blomsten en del af en hyldestkollektion, som bliver solgt i begrænset antal i 2022.

Annonce

I samme forbindelse bliver en porcelænsfigur af en garder relanceret. Den blev oprindeligt lavet af kunstneren Svend Jespersen for Bing og Grøndahl - en keramikproducent, som blev en del af Royal Copenhagen i 1980’erne. Nu har den 28 centimeter høje figur fået dronningens monogram på vagttasken. Den kongelige porcelænsgarder koster 1999 kroner, men er allerede få dage inde i januar udsolgt fra Royal Copenhagens webbutik.

Garder af Svend Jespersen. Royal Copenhagen har lavet et begrænset antal af Bing og Grøndals garderfigur i forbindelse med regentjubilæet. Foto: Royal Copenhagen

I hyldestkollektionen findes også nogle helt luksuriøse tilføjelser til Flora Danica-stellet, der er inspireret af dronningens liv. To af de guldkantede, håndmalede tallerkener har fået navnene ”Blomster fra Grønland og Færøerne” og ”En royal blomsterbuket”. Den sidste indeholder selvfølgelig også margueritter.

Derudover har Flora Danica-malerne skabt fem små tallerkener dekoreret med solbær, jordbær, hindbær, stikkelsbær og ribs fra den kongelige køkkenhave på Gråsten Slot, som dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, grundlagde.

Royal Copenhagen har, som navnet antyder, altid haft en tæt forbindelse til kongehuset. Da porcelænsfabrikken blev grundlagt i 1775, var det under protektion af enkedronning Juliane Marie. Porcelænsfabrikanten har siden haft tradition for at skabe kongelige gaver og markere mærkedage i kongehuset.

Blandt de mest eksklusive forbindelser er tilblivelsen af det voldsomt kostbare stel Flora Danica, som blev til på bestilling fra kongehuset. Det skulle efter sigende have været en gave til den russiske kejserinde Katharina den Store, der interesserede sig meget for botanik, men da hun døde 1796, inden stellet var færdigt, forblev det i Danmark.

Der blev første gang dækket med stellet til Christian den 7.s fødselsdag i 1803. Siden har det været anvendt flere gange til bryllupper, fødselsdage og nytårstafler. Senest dog til dronning Ingrids 80-års fødselsdag i 1990. Men der er god mulighed for, at de blomstrede tallerkener igen dækker de kongelige borde i fremtiden, for da kronprinsparret blev gift, var en af deres bryllupsgaver fra folket et Flora Danica-stel fra Royal Copenhagen.

Og i stedet for den traditionelle mindeplatte i anledningen af dronningens jubilæum er stellet med den kongelige forbindelse blevet udvidet med nye motiver, der fortæller en del af historien om Daisy, dronningen af Danmark.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvordan skal jeg forholde mig ved et dødsfald?

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Kolding For abonnenter

Landsby i top fem over byer, hvor folk bliver boende: Søren har boet her i 27 år og har ingen planer om at flytte

Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Vejen

Dyrene kommer snart tilbage: Vejen Anlægs Venner er nu en realitet

Fanget i politisk slagsmål om udenlandsk arbejdskraft: - Det er fuldstændig uforståeligt og uacceptabelt

Esbjerg For abonnenter

Simon købte sin mormors hus, rev det ned og bygger nyt: Flere og flere forløser nybyggerdrømme i midtbyen

Freebee vil investere sig til grøn omstilling: Jeg vil gerne gøre tingene bedst muligt for dem, der kommer efter os

Erhverv

27-årig iværksætter køber flagstangsfabrik: - Det har været svært at vælge at sælge

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

Varde

Frantz og Margit har mærket interesse for at købe velkørende forretning: - Men hjertet banker for, at den fortsat skal skabe liv i hjembyen

EfB For abonnenter

Groggy målmand, hjemsendte spillere og en regulær drømmekasse fra distancen - alt om EfB's træningskamp mod Thisted får du lige her..

EfB

Se EfB-videoanalysen: Strunck og Holten stod stærkt i billedet, men ellers var det generelt en tynd kop te

Annonce