Annonce
Haderslev

En dansende mus holder køkkenet lukket, men det gælder ikke dansegulvet

En enkelt dansende mus sætter fortsat spor i melet, som er strøget ud på nogle af gulvene på Haderslevhus, derfor holdes køkkeet forsat lukket. Men Mette Gejl Erlang har en løsning i forhold til weekendens arrangement.

HADERSLEV: Haderslevhus åbner for dans på lørdag, men må fortsat holder køkkenet lukket. En stædig dansemus har ind til videre haft held til at trippe udenom fælderne, trods en energisk indsats fra indehaverne og den hidkaldte skadedyrsbekæmper.

- Vi har lukket mange musehuller takket være såkaldte rotte-hunde men bogstavelig talt så danser musen på gulvet i melet uden at gå i fælderne. Så derfor er køkkenet fortsat lukket køkken, fortæller indehaver Mette Gejl Erlang og uddyber:

- Der er heldigvis ikke aktivitet fra skadedyr i den store og lille sal, så vi kan fortsat holde åbent for danseglade mennesker på lørdag - men uden at servere mad. Kaffen bliver brygget på kildevand, og isterningerne købes i Dagrofa. Dermed vil der så - ligesom sidste lørdag - være live musik fra klokken 20.30, og dørene åbnes klokken 20.

Mette Gejl Erlang har dog en alternativ løsning til de gæster, der havde set frem til at spise:

- De er velkomne til at spise på Fjordens Perle, der ligger på pakhuskajen ved Havnen i Haderslev. Den drives også af os og har åbent frem til klokken 20 på lørdag. er skønt, er det selvfølgelig en rigtig god mulighed for jer, der gerne vil spise. De kunder, der allerede har købt en deal med spisning til på lørdag, kan indløse denne i august eller september og få gratis indgang til dans nu på lørdag som et plaster på såret.

udfordrende renovering

Problemet med skadedyr er opstået i forbindelse med renoveringen af Haderslevhus, som Mette Gejl Erlang og hendes mand Ahmed Aziz overtog i maj måned. I

En renovering, der har givet parret nogle overraskelser, blandt andet fund af et rotteskelet under gulvbrædderne af og hengemte sorte sække med dyreekskrementer, hvilket har givet lidt store bump på vejen, blandt andet et midlertidigt lukket køkken, men som Mette Gejl Erlang mandag sagde til JydskeVestkysten:

- Vi har investeret alt i det her, og det kan blive godt. Det ved jeg. Der er potentiale i stedet.

Og derfor fortsætter parret ufortrødent renoveringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Sydjylland

Region Syddanmark i top: Markant færre corona-patienter i respirator døde end i resten af landet

Annonce