Annonce
Speedway

En dygtig speedwaykører og en rigtig god fornemmelse: Anders Thomsen vil lave det helt store nummer på Vojens Speedway Center på lørdag

Anders Thomsens grandprix-sæson startede lidt tungt, men de seneste løb har vist, at han sagtens kan være med, når verdenseliten er linet op. Og det er verdenseliten på lørdag på Vojens Speedway Center. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
I de seneste grandprixer har den dobbelte danske mester vist rigtig fin form. Derfor tror han på et godt resultat i weekenden, og han glæder sig helt ekstremt.

- Nå okay, hvad sker der da lige på lørdag?

Anders Thomsen skraldgriner.

Han ved selvfølgelig godt, at der på lørdag er grandprix på Vojens Speedway Center - og det er måske sæsonens allerstørste løb for 27-årige Thomsen, der i år er i gang med sin første sæson som fast mand i det skrappe grandprix-felt.

Annonce

Det er en aften, hvor stadion er fyldt med danske fans, og det er en aften, hvor der for alvor er mulighed for at vise sig frem, og det er der behov efter en generelt temmelig sløv dansk sæson i kampen om den individuelle VM-titel.

Anders Thomsen, hvad kan vi regne med, at du byder ind med på lørdag?

- Jeg kan i hvert fald godt byde ind med to cykler, og så må vi se, om de også er konkurrencedygtige. Det må de gerne være, men jeg glæder mig kolossal meget. Jeg håber, at alle speedwayfans tager sig tiden til at komme forbi og se noget fedt ræs. Grandprixet er bare noget helt specielt, det har jeg i hvert fald fundet ud af.

Men navnlig i de seneste grandprixer har Anders Thomsen, der i den danske liga kører for Sønderjylland Elite Speedway, for alvor vist, at han godt kan følge med, når de store kanoner holder ved siden af.

For to uger siden blev Thomsen treer ved grandprixet i russiske Togliatti, og det er hans hidtil bedste placering i sæsonen.

- Jeg synes, at jeg bliver bedre og bedre gang for gang - og det er klart, at det kunne være fuldstændig fantastisk med den første grandprix-sejr på min hjemmebane i Vojens.

- Jeg føler selv, at jeg efterhånden har lært, hvad det kræver at køre grandprix. Det er barskt, når det hver eneste gang er oppe mod de allerbedste, men det er fedt. Det er i grandprixet, jeg gerne vil være, siger Anders Thomsen, der på lørdag i Vojens skal ud at forsvare de danske farver sammen med Leon Madsen og den individuelle europamester Mikkel Michelsen, der er tildelt et wildcard til ræset.

Det er klart, at det kunne være fuldstændig fantastisk med den første grandprix-sejr på min hjemmebane i Vojens.

Anders Thomsen

Til næste år

I øjeblikket er danskerne udenfor top seks, der automatisk betyder kvalifikation til GP-serien 2022.

- Det bliver rigtig svært for mig at komme op blandt de seks bedste, men det tager jeg nu forholdsvis afslappet. Når de (arrangørerne, red.) kan se, at jeg hele gør fremskridt, satser jeg da på, at jeg også er med til næste år, men jeg ved det ikke endnu.

Anders Thomsen er blevet individuel dansk mester de seneste to år, og begge titler er hentet på Vojens Speedway Center.

- Jeg kender banen rigtig godt, så jeg håber da, det kan give mig en lille fordel, selvom banerne ofte er lavet anderledes til et grandprix, men jeg har stor tro på mig selv. Jeg tager et skridt ad gangen, og så ser vi, hvad aftenen bringer.

I øjeblikket føres VM-stillingen af polske Bartosz Zmarzlik. Thomsen er holdkammerat med Zmarzlik i Gorzow, og de to er faktisk så gode venner, at de har holdt ferie sammen i Dubai.

- Bartosz er bare fra en anden planet. Han er for vild, og derfor er det ikke tilfældigt, at han har vundet verdensmesterskabet i både 2019 og 2020.

Grandprixet i Vojens

Løbet køres på lørdag kl. 19.00. Der er stadig masser af ståpladser til salg på billetlugen.dk. Der vil desuden blive solgt billetter ved indgangen til Vojens Speedway Center. 




Annonce
Speedway For abonnenter

Vild jubel efter vild præstation: Holsted Tigers sidder igen på speedwaytronen

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Speedway

Speedwaybossen har talt: Vores liga skal stå meget skarpere i fremtiden

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Annonce