Annonce
Esbjerg

En enhjørning hjælper altid på første skoledag

- Jeg var nervøs i går og i morges, men jeg glæder mig til at lære at læse og skrive, forklarede Camilla Rønberg, her sammen med sidemakkeren Derman. Skolegangen skal gerne ende med, at Camilla bliver prinsesse i Legoland om sommeren og får arbejde i Bone's om vinteren. Sådan lyder nemlig hendes drømmejobs. Foto: André Thorup
Der blev bogstaveligt talt både grinet og grædt, da seksårige Camilla Rønberg og alle hendes klassekammerater havde første skoledag i 0. A på Rørkjær Skole. Først var det hele lidt farligt, men så kom der styr på madpakkerne, toiletterne, boligtyperne og sommerferieminderne, og så gik det hele meget bedre.

ESBJERG: Louie har taget sin Messi-bluse på. Rune valgte hawaiiskjorten. Rosa lever fuldt ud op til sit navn, iklædt pink fra top til tå og med en lyserød blomst i sin lyserøde bowlerhat på hovedet.

I et hjørne sidder seksårige Camilla Rønberg og kigger lidt beklemt på Rosa, Rune, Louie og alle de andre. Det er hendes og resten af klassens allerførste skoledag. Nu er 0. A anno 2019 på Rørkjær Skole en realitet, og det er slut med børnehaven og alle dens blebørn og bogfri evighedslege.

I stedet er der borde med lektier på og stole, man skal sidde stille på. Og Camilla glæder sig helt ustyrligt meget. Selv om hun også er lidt bekymret, især over alt det med at skulle sidde stille.

Pludselig er det hele i gang.

- I har jo allerede i førskolen lært, at når der bliver klappet, skal man også klappe og så være helt stille. Lad os prøve, om I kan huske det, siger den nye børnehaveklasselærer Gitte Kjærgaard.

Det kan børnene. Men for at gøre det, må nogle af dem slippe forældrenes hænder, som de holder hårdt fast i. Som en beskyttende ring står forældrene og kigger med fra væggen, men mødrearme kan række langt, når der er behov for en morhånd ved bordet to meter væk, og fædre kan komme forbi selv de mest tætstillede stole for at give et kram.

Annonce

Specielle navne og en speciel tradition

Der startede 22 elever i 0. A på Rørkjær Skole onsdag. De fleste er født i 2013, og deres navne var en blanding af tidstypiske navne som Magne, Sebastian, Storm Emil, Magnus og Johan. Og så de mere sjældne som Derman, Ege, Kastanje, Mattie, Medina, Muntas og Zenia.

-

Som eneste elev havde Camilla medbragt en såkaldt "Schultüte", for det er en tradition i Tyskland og Østrig på første skoledag, og Camillas mor kommer fra Østrig. En Schultüte er et kræmmerhus fyldt med viskelæder, blyanter og guf, som eleverne har med i skole og må åbne i første frikvarter. Normalt er de 70-90 centimeter lange, men Camilla havde kun et lille et med i skole. Derhjemme ventede dog en udgave af den rigtige størrelse.

Gitte Kjærgaard er vikar for 0.A's rigtige børnehaveklasselærer, der er sygemeldt i øjeblikket.

Gråd og madpakker

Efter en halv time bliver forældrene sendt ud på gangen. De skal drikke kaffe, mens 0. A er alene med Gitte og to pædagoger. Camilla er - så nogenlunde - okay med at sige farvel til mor Barbara og far Jacob. Det hjælper, at hun har sin splinternye skoletaske med enhjørningen hos sig. Camilla er ret vild med enhjørninger, og samtidig står tasken godt til hendes nye pailletkjole, lyserøde ballerinasko og den lilla-pink mastodont af et penalhus.

Oliver vil derimod ikke slippe sin far. Heller ikke selv om far beroliger med, at han er lige ude på gangen. Først efter noget tid får far viklet sig fri.

- Er der nogen, der vil fortælle, hvordan de har haft det med at skulle starte i skole? spørger lærer Gitte, da alle forældre er gået ud.

Men hun bliver mødt med et hav af helt andre ting, der fylder i de små hoveder:

- Det var mig, der glemte at klappe før.

- Hvor er toiletterne?

- Min skoletaske har en indbygget køler, så jeg behøver ikke lægge min madpakke på køl.

- Der er én, der græder.

- Det er altså en kranbil

Gitte smiler.

- Ja, og Oline er ved at blive trøstet nu, kan jeg se. Og husk, at jeres forældre er lige ude på gangen. Når man skal tisse, rækker man bare hånden op. Er der nogen, der kan sige, hvilken klasse I går i nu?

- Hønsegården, forsøger Malte.

- Nej, ikke helt. Hønsegården er SFO'en, siger Gitte.

Der kommer styr på, at klassen hedder 0.A. Rune får delt fødselsdagsinvitationer ud. Drengene sukker, mens pigerne fryder sig over, at de nu skal hente postkassemappen frem fra tasken igen. Villads får forklaret læreren, at det altså er en kranbil og ikke en traktor, han har tegnet. Lærer Gitte fortæller, at børnene en dag skal rundt og se hinandens huse. Camillas hånd ryger op:

- Også lejligheder, for sådan en bor mig og min mor i. Vi har været på Ibiza i sommer, og jeg var også i Heide Park med min far. Og jeg har gået til gymnastik og svømning. To ting, får hun fortalt.

For pludselig er det hele ikke så farligt mere. Hånden har været oppe. Enhjørningen kigger med fra tasken. Mor og far er lige ude på gangen, og ellers er hende Gitte faktisk også meget sød.

22 elever begyndte i 0.A på Rørkjær Skole i går, og det betød også 22 navne for læreren at lære. På billedet er det fra venstre Rosa, Oline og Olivia. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];