Afghanistan: Lørdag den 31. august slutter krigen i Afghanistan officielt for de internationale styrker. Det har USA’s præsident Joe Biden bestemt.
Men det er ikke alle, som har kæmpet mod Taleban, der forlader landet. Afghanske tolke og andre lokalt ansatte afghanere, der har arbejdet for USA og NATO, sidder tilbage i en livsfarlig situation.
For talebanerne lugter blod. Den islamistiske milits har godt nok udtalt, at den ikke vil forfølge kollaboratører - men den har også for nyligt hugget hovedet af en afghaner, som havde tolket for amerikanerne.
Samtidig rykker Taleban frem. Gruppen har allerede erobret halvdelen af Afghanistans territorium, og raketterne har retning mod det præsidentielle palads i hovedstaden Kabul. Antallet af omkomne civile er steget med 29 procent i forhold til sidste år, og alene i 2021 er 300.000 afghanere blevet internt fordrevne.
Situationen er så alvorlig, at amerikanerne er gået i gang med storstilede redningsaktioner for at hjælpe dem, der hjalp deres tropper i kampen mod Taleban. Det er Danmark tilsyneladende ikke - selvom cirka 30 lokalt ansatte fra den danske ambassade i Kabul har søgt om hjælp.
Sagen udvikler sig dag for dag, men vi svarer på de vigtigste spørgsmål her og nu:
1 Gør Danmark overhovedet ingenting?
Jo, Danmark henviser til den såkaldte tolkeaftale fra 2013. Den åbner for, at afghanere, der har arbejdet i dansk tjeneste, kan søge om at få asyl i Danmark eller blive hjulpet i Afghanistan.
Socialdemokratiet, SF, Venstre, De Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance gav håndslag på aftalen for otte år siden med parolen om, at "ingen tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, bliver ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af det internationale engagement i Afghanistan."
Aftalen er imidlertid blevet kritiseret for at være alt for restriktiv. I en statusopgørelse fra december oplyste Forsvarsministeriet, at 17 ud af 137 ansøgere har fået asyl i Danmark, mens 50 har fået afslag. Resten har taget imod hjælp i form af blandt andet penge til genbosætning et andet sted i Afghanistan.
Og netop de gyldne håndtryk forsøger udenrigsministeriet sig med i øjeblikket, skriver TV2. Mens Taleban rykker frem, er ansatte på den danske ambassade i Kabul blevet tilbudt 100.000 kroner samt udbetaling af ferie, pension og en bonus efter anciennitet.
- Penge kan ikke købe vores liv. Vores liv er i fare i øjeblikket, fordi vi har arbejdet for Danmark. Vi ønsker at blive reddet fra døden, siger en ansat på ambassaden, der ønsker at være anonym, til TV 2.
Ifølge forskeren Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet handler tolkeaftalen slet og ret om at holde afghanerne ude.
- Det har hele tiden været meningen at lave nåleøjet mindre og mindre, så de aldrig kom til Danmark, siger han til Berlingske.
2 Hvad gør amerikanerne?
Danmarks allierede USA har allerede iværksat en enorm redningsaktion.
Det republikanske kongresmedlem Mike McCaul, der er den øverste republikaner i udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus, har anslået, at der ville være tale om cirka 50.000 afghanere, som USA skal evakuere. The Wall Street Journal beretter, at det vil omhandle både nuværende og tidligere ansatte samt deres familiemedlemmer.
Planen er ikke, at de alle skal til USA. De skal fragtes til amerikanske militærbaser i tredjelande som Qatar, Kuwait og muligvis også Stillehavsøen Guam, hvor de skal sidde, mens asylsagerne behandles. Det kan tage år, men amerikanerne ved, at det haster med at få deres tidligere ansatte ud af Afghanistan.
Siden 2009 er omtrent 300 afghanere blevet dræbt af Taleban, fordi de havde tilknytning til USA, vurderer velgørenhedsorganisationen No One Left Behind. Og det har vel og mærke været i en periode, hvor tolke og lokalt ansatte har levet under en vis form for beskyttelse på grund af amerikanernes militære tilstedeværelse.
Overfor Berlingskes USA-korrespondent kritiserer den republikanske kongrespolitiker Michael Waltz Danmark for ikke at igangsætte en evakuering. Ikke kun fordi det er moralsk rigtigt. Men også fordi det er sikkerhedspolitisk afgørende:
- Hvis det nogensinde bliver nødvendigt at komme tilbage til Afghanistan- eller noget andet land - så bliver vi nødt til at vise, at vi er klar til at hjælpe afghanerne, siger han.
3 Hvad siger de danske politikere?
På Christiansborg er der sommerferiestemning. Mange af partierne har konstituerede ordførere, og de fleste af dem afventer udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Kofod afbrød kortvarigt sin ferie torsdag aften og forsikrede i et e-mail-svar til Berlingske, at “ingen afghanere bliver ladt i stikken.”
- Helt konkret kan jeg oplyse, at der i talende stund er knap 30 personer, der har søgt om hjælp via tolkeaftalen. Det er over halvdelen af de lokalansatte på ambassaden. De sager igangsætter vi behandling af. Så vi er i fuld gang.
Endvidere lød det:
- Hjælpen forudsætter selvfølgelig, at man ansøger om hjælp og får en individuel vurdering og sagsbehandling. Det mener jeg er både rimeligt og ordentligt, og det er præcis det, der allerede er aftalt med et bredt flertal af Folketingets partier. Det er simpelthen forkert at give indtryk af, at Danmark ikke hjælper dem, der har hjulpet os.
Rundt om ministeren tegner der sig et flertal for at gøre mere. Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilholt har direkte opfordret til at kigge på tolkeaftalen igen, og Konservatives ditto Marcus Knuth har ikke afvist det.
Enhedslisten melder direkte ud, at de vil have afghanerne til Danmark. Mens Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti står stejlt på, at grænserne bør være lukkede - også for mennesker, som har stået danske tropper bi.
