Annonce
Trekantområdet

Én gang var ikke nok: Sabotører tvang togbommene ned tre gange i weekenden

Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med sabotagen af togbommene på Skovbakken i Give. Foto: Google Street View
Det er tilsyneladende en mærkesag for ukendte gerningsmænd at afholde campisterne i Give fra at krydse jernbanesporet og køre ind på campingpladsen. Tre gange i løbet af weekenden blev togbommene tvangsstyret ned.

Give: Om det var narrestreger eller et decideret forsøg på at genere weekendens campister vides ikke.

Under alle omstændigheder var det dog til stor gene for både Banedanmark og Give Camping, at ukendte gerningsmænd flere gange i løbet af weekenden drev gæk med togbommene ved jernbaneoverskæringen på Skovbakken i Give.

Tre gange var politiet ude ved jernbaneoverskæringen, der grænser op til campingpladsen, for at konstatere, at nogen havde tiltvunget sig adgang til en form for "elskab", hvorfra man kan styre bommene lokalt.

Annonce

Her havde man tvangsstyret bommene ned - således at de spærrede for passage over togsporet.

Det skete første gang fredag - men gerningsmændene var imidlertid så forhippede på at afholde bilisterne fra at krydse sporet, at de både lørdag og søndag vendte tilbage og lavede samme nummer.

Sydøstjyllands Politi efterlyser nu vidner, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med justeringen af togbommene.

- Det har været til stor gene for både Banedanmark og campingpladsen. Så er der nogen, der måtte have set eller hørt noget om det her, hører vi gerne fra dem, så vi kan få stillet synderne til regnskab, siger Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Det var Banedanmark, der først registrerede chikanen på sine systemer.

Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Kolding For abonnenter

Anklager om flerårig dom i sagen om illegal cigaretfabrik: - Det viser, hvor alvorligt sådan noget her faktisk er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce