Annonce
Vejen

En halv million kroner skal redde sjælden natur i Kragelund Mose

44-årige Martin Sandager driver sit eget ejendomsadministrationsfirma. Han har dog altid interesseret sig for naturen, og det er den interesse, der har fået ham til at opkøbe jordlodder i og omkring Kragelund Mose. Her bruger han meget tid sammen med hunden Anton. Foto: Natalie Stratigos

Lodsejer vil sikre truede sommerfugle og planter i Kragelund Mose ved Bække. Nu støtter Den Danske Naturfond genopretningsprojektet med 555.000 kroner.

Bække: Kragelund Mose er ved at gro til i pil og birk, og det truer sjældne insekter og planters fremtid i mosen.

Det vil flere lodsejere med naturentusiasten Martin Sandager fra Grindsted i spidsen lave om på, og nu får han økonomisk hjælp af Den Danske Naturfond.

Gennem de sidste år har Martin Sandager, der til daglig arbejder med ejendomsadministration, opkøbt mindre jordlodder i og omkring mosen for at genoprette mangfoldigheden i områdets plante- og dyreliv. Et arbejde, der skal foregå i hans fritid.

Den Danske Naturfond støtter hans projekt med 555.000 kroner. Pengene skal bruges på at få fjernet pil og birk, der skygger for sjældne planter som otteradet ulvefod og trævlekrone og giver svære levevilkår for insekter som sommerfuglen moserandøje. Derudover skal store dele af mosen indhegnes, så kreaturer kan græsse i området.

- Det er helt vildt fedt, at projektet er kommet gennem nåleøjet og har fået støtte, siger Martin Sandager og fortsætter:

- Da jeg kom herud første gang, syntes jeg, her var så fint med fugleliv og insekter. Men så opdagede jeg, hvor ensformig, naturen er ved at blive. Jeg talte med andre lodsejere, der kunne huske, at det engang var en åben mose. Det vil vi gerne genskabe.

Den Danske Naturfond

Fonden er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at forbedre den danske natur.Fonden har mandag givet tilsagn om en samlet støtte på 10 mio. kr. til i alt 15 naturprojekter fordelt over det meste af Danmark.

Det er anden gang, fonden støtter lokale naturprojekter gennem en særlig pulje. Formålet med puljen er at engagere lokale kræfter i at forbedre forholdene for dyr og planter.

Martin Sandager har købt 23 kreaturer af racen skotsk højlandskvæg. De græsser i en indhegnet del af Kragelund Mose. På sigt skal store dele af mosen indhegnes, så dyrene kan afgræsse i et større område område. Pressefoto

Lokalt samarbejde

Den Danske Naturfond har fået 72 ansøgninger om støtte til naturprojekter. Fonden har udvalgt de 15 bedste, og der var ingen tvivl om, at Martin Sandagers projekt var ét af dem.

- Projektet rammer lige i øjet. Det vil give et løft af et relativt stort naturområde på 62 hektar. Det er en meget fin mose med mange fine, sjældne arter. Men mange af dem er trængte, og de skulle gerne få det bedre som følge af projektet. Derfor har det stort potentiale, siger Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond.

- Derudover har vi lagt vægt på, at flere lokale lodsejere, kommunen og interesseorganisationer bakker op om at få genoprettet moseområdet. Det viser, hvad et projekt kan, når man arbejder sammen lokalt, fortsætter direktøren.

Genopretningsarbejdet forventes at gå i gang til efteråret.

Kragelund Mose er hjemsted for den sjældne sommerfugl moserandøje. Pressefoto
Annonce
Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Forventer kæmpe efterspørgsel: Stender Gruppen på vej med yderligere 220 boliger

Tønder For abonnenter

Gunner har bøvlet med kommunen i over fire år: Nu er stengærde alligevel ikke til fare for trafikken

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Kultur

Det bliver Suspekt: Kløften er klar med fire nye navne

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Vejen

Den ordentlige kaptajn går fra borde: Mange sagde farvel - og tak - til borgmesteren

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Sønderborg For abonnenter

Efter møgår: Pressesky modekoncern tjener igen styrtende med penge

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

Annonce