Annonce
Vejen

En helt almindelig café - og dog noget særligt

59-årige Marianne Engsig har været ansat i Café Noget Særligt lige siden begyndelsen, og hun glæder sig til, at cafeen i de nye omgivelser ved det nye bibliotek både får mere plads og bliver mere synlig. Foto: Dorthe Andresen
Siden marts 2011 har Café Noget Særligt, der ligger i Lindegade 10, været et beskæftigelsestilbud til borgere med psykiske lidelser. I cafeen bliver der taget hensyn til de kompetencer, hver enkelt borger kommer med.

Vejen: En smule afsides nede ad Lindegade - og lige nu næsten gemt væk med udsigt til et knap så kønt plankeværk, der skærmer for byggepladsen ved Vejen Kunstmuseum - ligger en café med navnet Café Noget Særligt.

Ved både første og andet øjekast ligner cafeen en helt almindelig café med borde, stole, et par bløde sofaer, venlig betjening og dygtigt køkkenpersonale.

Cafeen på Lindegade 10 er dog som navnet siger: Noget særligt. For cafeen er daglig arbejdsplads for otte ansatte, der alle har det til fælles, at de har en psykisk lidelse.

Cafeen blev åbnet i et samarbejde mellem Socialpsykiatrisk Center og Røde Kors, der har butik i den ene ende af lokalet.

Røde Kors var dog kun en del af cafeen de første to år. Parterne deler stadig lokale, men nu er det Socialpsykiatrisk Center, der står for den.

Formålet med cafeen er, at personer med psykiske lidelser får mulighed for at opnå højere livskvalitet gennem meningsfyldt beskæftigelse og socialt fællesskab.

- Men hver borger har sit eget forløb, både med hensyn til tilgang, længde og metodevalg. Deres forløb bliver designet meget individuelt - vi kører det ikke i "kasser," fortæller Charline Bossen, der er leder af Socialpsykiatrisk Center i Vejen Kommune.

Annonce
Der er et godt fællesskab i Café Noget Særligt, og borgerne bliver tit taget med på råd. På venstre side af bordet sidder Marianne Engsig, Charline Bossen og Sune Pors, og på højre side sidder Steffen Pedersen og Anne Sørensen. Foto: Dorthe Andresen

Ser frem til flytning

Som nævnt har Café Noget Særligt ligget i Lindegade siden åbningen, men fra 1. oktober er det planen, at cafeen rykker ud af de nuværende lokaler - og ind i den nye café, der opstår i forbindelse med det nye bibliotek i Alfa Tower.

De sidste detaljer er ikke helt på plads, men trods det, så er der glæde hos de borgere, der er ansat i Café Noget Særligt, for flere af dem har gennem et par år udtrykt ønske om, at cafeen får et bedre lokale og en bedre beliggenhed.

- Jeg var ved at tude, da de fortalte det og tænkte: Endelig. Det er et ønske, jeg har haft de seneste to år, siger 59-årige Marianne Engsig, der har været ansat i Café Noget Særligt lige siden, cafeen åbnede.

Og Marianne Engsig, der bor i Brørup, arbejder i cafeen fire timer to dage om ugen, og hun er rigtig glad for sit arbejde.

- Det er med til at udvikle mig til den positive side. Der er mere at se til og gode kolleger. Det har rigtig meget at sige, fortæller Marianne Engsig, der ligesom alle andre på arbejdsmarkedet også kan have knap så gode dage.

- Der er nogle dage, hvor det hele kan rage mig, men når jeg så kommer herned, så går det som regel godt. For vi har et rigtig godt fællesskab, siger Marianne Engsig, der også ses med flere kolleger udenfor arbejdspladsen.

- Vi mødes i fritiden og går i strikkeklub, siger Marianne Engsig.

Kan godt lide det

34-årige Steffen Pedersen, der også bor i Brørup, har været ansat på cafeen de seneste tre år - tre timer to dage om ugen. Og lige som kollegaen, Marianne, så nyder han at komme på arbejde.

- Jeg kan godt lide det. Der er noget at tage fat i hele tiden, siger Steffen Pedersen, der heller ikke er i tvivl om, hvad han bedst kan lide.

- Jeg kan rigtig godt lide at betjene kunderne, kommer det med et lille smil fra, Steffen Pedersen, der har prøvet forskelligt, inden han begyndte i cafeen.

- Jeg har da prøvet lidt af hvert, men det her er det bedste, siger Steffen Pedersen.

Når man har et sted, hvor kunderne gerne kommer for at få lidt at spise, drikke og hygge sig - og alt bare virker helt almindeligt, så har man jo faktisk noget helt særligt.

Steffen Pedersen har været med på cafeen de seneste tre år. Han har forskellige opgaver, men han kan allerbedst lide at betjene kunderne. Foto: Dorthe Andresen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce