Annonce
Sydjylland

En historie om storhed og fald

Herrenhaus Borghorst ligger i meget rolige omgivelser og bliver i dag brugt som hotel. Foto: Martin Ziemer
Ikke langt fra Egernførde ligger herregården Borghorst, der har huset nogle af de mest betydende adelsfamilier i Slesvig-Holsten, inden de forsvandt og ejendommen forfaldt. I dag har den nuværende ejer genrejst hovedbygningen, der nu drives som et hotel henvendt til brudepar, turister og erhvervsfolk.

Ostorp. Forbi skovene, der endnu ikke helt har forstået, at det egentlig er vinter. Forbi marker, som venter på foråret. Den smalle landevej mod herregården Borghorst snor sig gennem landskabet lidt syd for Egernførde. Volvoen skal ud i rabatten for at passere en mindre traktor. Uret synes næsten at gå lidt langsommere her.

Ud over to mænd ved siden af en traktor i vejkanten, er der ikke meget liv på vejen. Et par minutter efter kan man se staldbygningerne et par kilometer længere fremme klos op ad en ridebane. Et par sving mere og Borghorsts hovedbygning ligger for enden af en lang indkørsel. På en klar og vindstille sommerdag ville den røde murstensbygning sikkert spejle sig om kap med solen i slotsøens klare vande. Men det er vinter og gråvejr, så vandene har grågrøn mudret konsistens. 4000 fodboldbaner

På gårdspladsen holder et par biler foran bygningen, der i dag ikke længere huser adelsslægterne Rantzau, Ahlefeldt og von Qualen. I dag er hovedbygningen indrettet som et hotel, som særligt bliver brugt ved bryllupper og seminarer for forretningsfolk. Men den moderne del af fortællingen om den gamle herregård kommer vi tilbage til lidt senere.

Annonce
Elisabeth von Qualen ejede herregården sammen med sin mand Josias von Qualen, da den var på sit højdepunkt. Et portræt af Elisabeth von Qualen minder om de gamle tider.  Foto: Martin Ziemer

14 børn

Lad os for et øjeblik dvæle lidt ved stedets historie, som går noget længere tilbage end den nuværende statelige hovedbygning, der blev bygget færdig i 1742. Første gang man hører noget til herregården er helt tilbage i 1450, året hvor den danske konge Christian I bliver kronet i Trondheim som overhoved over både Danmark og Norge. Knap ti år efter bliver han valgt som hertug af Slesvig og Holsten, der senere bliver lagt sammen med Ditmarsken alt sammen under den samme Christian.

For herregården er det også omskiftelige tider. De først ejere, som vi har kendskab til, er den gamle dansk-tyske adelsslægt Rantzau, som efter 1450 overdrager den. Borghorst skifter ejere flere gange, indtil den bliver overtaget af Josias von Qualen som medgift, da han gifter sig. Det var tydeligvis et godt giftemål, for den nye ejer bygger om. Og det er her, at herregården når sit højdepunkt, da landbrugsarealet bliver udvidet til hele 2.000 hektar, i meget runde tal lige så meget som 4.000 fodboldbaner. Josias von Qualen har også brug for en god indkomst, må man næsten formode. Han får hele 14 børn med den samme kone, Elisabeth.

At det har været en betydningsfuld ejendom får man tilbage her i moderne tid et tydeligt tegn på, når man træder ind ad hoveddøren. Indenfor står den besøgende i en hal med en hvidpudset kamin, hvor Elisabeth von Qualens portræt er indføjet over ildstedet. I sin blå silkekjole skuer hun henført over mod sin gemal, Josias, som også er afbildet på en identisk kamin overfor fruens.

Efter nogle få skridt hen over stenfliserne kommer man ind i en havesalen, hvor en gigantisk lysekrone først dominerer synsfeltet. Efter sigende har den engang hængt på slottet i Kiel, inden den blev evakueret. Efter et hurtigt kig rundt i rummet betages man dernæst af det smukke tapet, der blev hentet i Paris for godt 278 år siden. Det afbilder scener fra mytiske fortællinger om græske guder og helte som den genfortalt i en populær fransk bog om sønnen af den græske sagnhelt Odysseus. Ved første øjekast et overvældende skue med de trods alderen klare farver. Men træder man et skridt nærmere for virkeligt at studere detaljerne, aner man, at årene også har kostet. Skrammer og ridser træder lidt tydeligere frem. Andre steder har tapetet måske fået lidt for meget sol.

Storhed og forfald

De regninger, tiden har udskrevet gennem årene, er tydeligvis blevet betalt. Måske mest efter ejendommens storhedstid under familien von Qualen, hvor det gik knap så godt for herregården. Agerjorden blev for størstedelen skilt fra. Mens hovedbygningen, sagt på pænt dansk, fik lov til at forfalde, ganske som den adelige von Qualen- familie også tabte sin politiske status og økonomiske formåen. Ifølge Deert Lafrentz, forfatter til bøger om herregårde og slotte i Slesvig-Holsten, har bygningen stået tom et stykke tid, før den endeligt blev solgt først i 90erne.

- Ejendommen gennemgik et meget typisk forløb i efterkrigstiden. Vinduerne var ødelagte. I stedet for at udskifte dem med passende vinduer i gammel stil, blev de erstattet af moderne plastvinduer. Store dele af bygningen var i en slem tilstand. De daværende ejere valgte at sælge park og jord i tilknytning til søen sammen med huset. Landbrugsjorden beholdt de selv, siger han. Den nuværende ejer, Caroline Hatlapa Odefey, brugte derefter ti år på at renovere hovedbygningen, selv om hendes venner troede, at hun og hendes daværende mand var forrykte, fortalte hun i 2017 til avisen Eckernförder Zeitung.

Efter de mange års arbejde og penge er det lykkedes den tidligere olympiske springrytter at sætte hovedbygningen i en sådan stand, at hun har kunnet åbne den tidligere herregård som et hotel for at få ejendommen til at løbe rundt økonomisk. Selv har hun indrettet en lejlighed til sig selv og sin familie, mens resten af de mange kvadratmeter nu er åbent for de gæster, der vil betale for det.

Til indretningen blev der fundet møbler, der passer til bygningen i tid og stil. Foto: Martin Ziemer

Fra herregård til hotel

Da Flensborg Avis kommer på besøg, er det Maike Drews, administrationsmedarbejder, som viser rundt i hovedbygningen.

- Om sommeren kommer her mange brudepar for at fejre deres bryllup. Om vinteren har vi en del seminarer for forretningsfolk, siger hun.

Mens hun fremviser havestuen, undskylder Maike Drews, at alle møbler endnu ikke er kommet helt på plads efter sidste uge, hvor herregården har fremvist, hvad man kan tilbyde nye brudepar, der gerne vil have herskabelige omgivelser, når de fejrer deres bryllup. Uanset at møbler ikke helt er flyttet på plads igen, kan et kig gennem havedørens vinduer ud i parken måske give den besøgende en fornemmelse af, hvordan adelsfamilierne før i tiden har levet. Dette til trods for, at kun en del af parken har overlevet de mange omskiftelser.

Ifølge Deert Lafrentz har mange herregårde og slotte i dag mistet fortidens velplejede parker. Dels har tiden lige efter sidste verdenskrig taget hårdt på både bygninger og omgivelser, dels har de færreste slotte den fornødne arbejdskraft til at virkeligt at passe og pleje træer, buske og blomsterbede i et parkanlæg.

Selv om Borghorst, bygning som park, synes at være kommet tilbage til noget, der kan minde om ejendommens storhedstid, fremstår selve hovedbygningen dog ikke som et museum. Kun meget få af de originale møbler har overlevet frem til nu. I stedet har man forsøgt at finde møbler, som passer til bygningen i tid og stil. Dette er så kombineret med mere moderne udseende sofaer og lænestole i de forskellige værelser, som Maike Drews fremviser.

- Det er en balance. På den ene side vil vi gøre herregården tilgængelig og indbydende for gæsterne. På den anden side må vi også sørge for at pleje og passe på den fredede ejendom, siger hun. Den nuværende ejer har indrettet boutiquehotel i de mange værelse, hvor hvert eneste værelse til hotelgæsterne på førstesalen fremstår forskelligt.

Maike Drews åbner dørene, for at fotografen kan tage billederne.

- Om sommeren får vi også mange gæster fra Sverige og Danmark. Jeg tror, at mange af vores gæster kommer, fordi de får et ophold i rolige omgivelser, siger hun.

Det sidste synes sikkert rigtigt. Uden for på landevejen har der ikke været meget trafik. Og da Volvoen igen bevæger sig hjemad, er det de første 10-15 kilometer ikke nødvendigt at dele vejen med andre trafikanter, hverken den ene eller den anden vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce