Annonce
Navne

En indianer på Oslos bonede gulve

Nobelprismodtager Rigoberta Menchú Tum hilser her på Bolivias præsident, Evo Morales, i Guatemala City i november 2018. Foto: Reuters

Den nu 60-årige Rigoberta Menchú Tum blev født i fattige kår i Guatemala. Men hendes kamp for sit folk førte hende til Oslo og Nobels fredspris.

Det er ikke hver dag, at en fattig kvinde i Guatemala bryder ud af sine fattige kår og går i brechen for sine landsmænd. At en kvinde, en indianer fra quiche-stammen, bliver et af symbolerne på kampen mod forskelsbehandling og forfølgelse af oprindelige folk.

Men sådan en kvinde er Rigoberta Menchú Tum, og hun har været på barrikaderne i årevis. Den 9. januar fylder hun 60 år.

Omverdenen - og lokale myndigheder i Latinamerika - lagde allerede mærke til hende for mange år siden. Tilbage i 1992 fik hun Nobels fredspris for sin kamp for rettighederne for den oprindelige befolkning i Guatemala. Denne ære har hun siden brugt flere gange til at føre kampagne andre steder også.

I 2013 stod hun på listen over kendte aktivister, som krævede, at Rusland skulle løslade tilbageholdte Greenpeace-aktivister, som havde aktioneret mod russiske olieboringer i Arktis. I 2009 protesterede hun til det daværende militærstyre i Myanmar over, at Aung San Suu Kyi var i husarrest.

Annonce

Præsident-drømme

Rigoberta Menchú blev født i 1959, så hun oplevede selv på nærmeste hold borgerkrigen i Guatemala fra 1960 til 1996. Via den katolske kirke blev hun involveret i aktiviteter for at styrke borgerrettighederne.

Hun er goodwill-ambassadør for Unesco og har udgivet selvbiografien "Jeg, Rigoberta Menchú", som dog blev omstridt, da den ifølge kritikere var delvist forfalsket.

I 2006 var Menchú med til at stifte Nobelkvindernes Initiativ, som kæmper for at styrke kvinders rettigheder en række steder i verden.

Menchú, som i en årrække levede i eksil i Mexico, stiftede i februar 2007 et nyt politisk parti og forsøgte at blive valgt som sit lands præsident. Hendes parti fik dog blot tre procent af stemmerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce