Annonce
Vejen

En læser får svar: Derfor er der forskel på priserne på byggegrunde i Rødding

Vejen Kommune måtte i januar melde om udsolgt af alle byggegrunde på Solbakken, der ligger i området nord for Rødding Skole. Derfor er der nu rift om de byggegrunde, der i 2019 blev udstykket på Rybnersvej, der ligger lige i nærheden af Rødding Centret. Foto: Google maps
Der kan være flere grunde til, at der er stor forskel på priserne på parcelhusgrundene i Rødding – blandt andet, hvornår grundene er blevet udstykket.

Spørg redaktionen: Hvorfor er parcelhusgrundene så dyre på den gamle slagterigrund i Rødding?

Det har JydskeVestkysten-læser Thue Uhre Lauridsen spurgt redaktionen i Vejen om, og redaktionen gik straks på jagt efter et svar hos Vejen Kommune.

Grundene, der spørges til, ligger på den vej, der er blevet døbt Rybnersvej, og det nye boligområde grænser op til boldbanerne ved Rødding Centret.

- Jeg tror, at grunden til, at du får det spørgsmål, er, at vi havde Solbakken til salg – en anden udstykning i Rødding. Vi lagde simpelthen ud med i januar at sælge tre grunde på Solbakken, og så var der udsolgt. Der var to-tre par, som ikke nåede at få en grund på Solbakken, for der var lige pludselig rift om Solbakken, fordi grundprisen var lavere kontra Rybnersvej, siger Rikke Gaarde Andersen, der står for salg og markedsføring af byggegrunde i Vejen Kommune. Hun fortsætter:

- Der var mange, der ringede til mig bagefter og spurgte, hvorfor Rybnersvej er dyrere end Solbakken. Det skyldes, at Solbakken blev byggemodnet og sat til salg i 2007. Prisen på daværende tidspunkt blev fastsat til 225 kroner pr. kvadratmeter eksklusive tilslutningsudgifter til forsyningsselskaber. I 2015 stod vores grundsalg generelt stille, og da besluttede byrådet at sætte grundpriserne ned på en række boliggrunde, blandt andet Solbakken med 30-40 procent, og efterfølgende har man ikke villet sætte priserne op igen. Så har det været niveauet.

Rikke Gaarde Andersen fortæller, at byggegrundene på Rybnersvej derimod først er blevet byggemodnet og udbudt til salg i 2019.

Annonce

Til markedsprisen

Ved beregning af grundpriserne tager man udgangspunkt i byggemodningsudgifterne herunder anskaffelse af jorden, geotekniske undersøgelser, arkæologi, landinspektør, etablering af grønne områder, rådgiverhonorar, stier, vejanlæg m.v. Ud fra disse omkostninger beregner man en grundpris og fastsætter denne til markedsprisen. Det er byrådet, der efterfølgende fastsætter og godkender grundprisen.

Rikke Gaarde Andersen fortæller, at der lige nu er ni byggegrunde til salg på Rybnersvej, men de fem af dem er allerede reserveret af interesserede købere. Men at man har en grund reserveret, betyder ikke, at andre interesserede købere ikke har mulighed for at byde på grunden. Sker det, så har de, som har reserveret grunden, otte dage til at tage stilling til, om de vil købe den.

- Rybnersvej er en god udstykning, som ligger ud til åben mark, tæt ved Rødding Centret, som har mange kulturelle ting at byde på som for eksempel svømmehal, bibliotek, biograf og meget mere, siger Rikke Gaarde Andersen.

Hun kan også fortælle, at der ud fra boligudstykningsstrategien er planer om at udstykke nye byggegrunde på Solbakken i 2023, da man politisk har ønsket at have et varieret udbud i Rødding. Her forventer man, at grundpriserne kommer til at ligge på nogenlunde samme niveau, som på Rybnersvej, siger Rikke Gaarde Andersen.

Grundene på Rybnersvej koster 314 kroner pr. kvadratmeter, og prisen er inklusive moms samt tilslutningsbidrag til kloak og hovedanlægsbidrag til kollektiv varmeforsyning.

Prisen for grundene på Solbakken var inklusive tilslutning til kloak. Køberne skulle derfor også betale for alle de øvrige tilslutninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce