Annonce
Kolding

En læser får svar: Bjerg med affaldsposer udløste et ekstra spørgsmål

Her er bjerget af affaldsposer, som venter på at blive behandlet hos NC Miljø i Holsted, hvor madaffald fra blandt andet Kolding bliver afleveret. Pressefoto: Gert Blume
Annonce

Kolding: I torsdagsavisen tog JydskeVestkysten hul på "Spørg redaktionen", hvor det er læsernes spørgsmål, der er udgangspunkt for en artikel.

Den første artikel af slagsen besvarede spørgsmålet, om det nytter at sortere husholdningsaffaldet eller ej.

Redux, som tager sig af husholdningernes affald i Kolding Kommune, kunne fortælle, at 6500 tons organisk affald nu bliver genanvendt årligt som gødning og biogas. Og artiklen var illustreret af et affaldsbjerg med de grønne poser, som de fleste samler madaffaldet i derhjemme.

Fotoet udløste dette ekstra spørgsmål fra en læser: "I dagens artikel om de grønne affaldsposer, er der et billede med størsteparten af de grønne madposer. Men alle de andre poser, som ikke er grønne, skyldes det folk, der har smidt forkert i affaldsspanden?"

Det spørgsmål besvarer teamleder Lone Jensen fra Redux således:

- Posen er grøn, så det er nemt for alle i familien at genkende posen til madaffaldet og dermed sortere affaldet rigtigt. Men i den videre behandling betyder farven på posen ikke noget. Så man må gerne bruge andre poser end de grønne – det vigtigste er, at den er lagt i skraldespanden med en god knude på. Og selvfølgelig, at madaffaldet kommer i det rigtige rum i den 2-delte beholder, fortæller Lone Jensen.

Hun oplyser, at langt de fleste borgere bruger de grønne poser, som udleveres en gang om året.

- Men måske har man en køkkenindretning, som gør, at de grønne poser ikke passer ind i affaldsløsningen i køkkenet. Eller måske er man løbet tør for grønne poser lige inden den årlige udlevering og derfor benytter andre plastposer, siger teamlederen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Indland

Nu kan du få dit kørekort på mobilen

Annonce