Annonce
Aabenraa

En læser undrer sig: Hvor bliver den elevator på stationen af?

Der var fornemt besøg i december sidste år, da repræsentanter fra blandt andet DSB og Banedanmark så nærmere på stationen i Rødekro og drøftede adgangsforhold for gangbesværede og kørestolsbrugere. Siden er der ikke rigtig sket noget. Arkivfoto: Claus Thorsted
En læser forstår ikke, hvorfor der stadig ikke er en elevator på Rødekro Station, som kan gøre livet lettere for de gangbesværede og handicappede. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er en på vej, men borgmester håber at få projektet rykket op på listen.

Rødekro: Hvorfor er der stadig ikke en elevator på Rødekro Station?

Det undrer læser Gry Mortensen, som igennem Aaben by har spurgt JydskeVestkysten, om avisen ikke vil kigge på sagen.

- Så kørestolsbrugere, folk med barnevogne m.fl. er mere selvhjulpne, når de skal med toget, skriver hun.

Det er nemlig svært at være gangbesværet eller handicappet bruger af Rødekro Station, fordi der kun er trapper. En elevator vil gøre adgangen til spor 2 og 3 lettere, og derfor er det en meget efterspurgt tilføjelse i byen. Det var også en af grundene til, at både DSB, Banedanmark og tidligere transportminister Hans Christian Schmidt var på besøg på Rødekro Station for et år siden.

Annonce

Elevatorer på Tinglev Station

Længe var elevatorer også efterspurgt på Tinglev Station. Det ønske blev opfyldt i 2015, da politikerne nikkede ja til at frigive penge til to elevatorer. Men projektet blev forsinket, og først to år efter, i 2017, blev der opført to elevatortårne.

Ingen penge lige nu

Desværre for Gry Mortensen og de øvrige Rødekro-borgere kan det godt se ud til, at sådan en elevator har lange udsigter. I hvert fald fortæller Banedanmark, som indstiller den slags projekter til gennemførelse, at der simpelthen ikke er nogen penge lige nu.

- Og det er ikke til at sige, hvornår vi får dem. Men Rødekro er stadig højt på listen, fortæller Kåre Stig Nielsen, som er teamleder for bygninger og perroner i Banedanmark.

Pengene plejer at komme fra den såkaldte tilgængelighedspulje, men fristen til at søge årets pose med penge er endnu ikke kommet ud.

- Det kommer næsten som en trold af en æske, og så skal vi melde ind, og så kommer der svar. Men det er derfor, vi ikke kan fortælle så meget på nuværende tidspunkt, siger Kåre Stig Nielsen.

To på listen

Konkret ligger Rødekro nummer to i det syd- og sønderjyske, når Banedanmark indstiller projekter. Lunderskov er førsteprioritet, mens Padborg ligger nummer tre.

- Rækkefølgen er styret af, hvor mange passagerer, der bruge de respektive stationer, siger Kåre Stig Nielsen.

Derfor kan det godt se svært ud. En elevator vil koste mellem otte og ti millioner, og i satspuljeaftalen er der afsat 7,4 millioner kroner til at lave bedre tilgængelighed i eksisterende bygninger. Det kan man ikke købe mange elevatorer for.

Rødekro er billigst

Borgmester Thomas Andresen (V), som netop har holdt møde med DSB og Banedanmark om sagen, håber da også, at Rødekro-elevatoren kan komme længere op på listen.

- Jeg synes, vi har en pointe i, at akutsygehuset ligger der, og patienter skal have mulighed for at komme til sygehuset med offentlig transport. Desuden vil det være et billigere projekt, fordi Rødekro-stationen allerede har en rampe, så der er kun brug for én elevator, mens der er brug for to i de andre projekter. Så kan man jo lige så godt tage Rødekro først, siger han.

- Men jeg ved jo ikke, om der ligger et stort projekt et andet sted i landet og skygger, tilføjer han.

Nu handler det om at påvirke folketingspolitikerne.

- Jeg har opfordret de enkelte byrådsmedlemmer til at kontakte de folketingspolitikere, de er i berøring med. Det kommer til at være op til dem, om vi bliver tilgodeset med nogen af de store penge, og vi er klar til at rykke med kort varsel, siger Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce