Annonce
Aabenraa

En læser undrer sig: Hvor bliver den elevator på stationen af?

Der var fornemt besøg i december sidste år, da repræsentanter fra blandt andet DSB og Banedanmark så nærmere på stationen i Rødekro og drøftede adgangsforhold for gangbesværede og kørestolsbrugere. Siden er der ikke rigtig sket noget. Arkivfoto: Claus Thorsted
En læser forstår ikke, hvorfor der stadig ikke er en elevator på Rødekro Station, som kan gøre livet lettere for de gangbesværede og handicappede. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er en på vej, men borgmester håber at få projektet rykket op på listen.

Rødekro: Hvorfor er der stadig ikke en elevator på Rødekro Station?

Det undrer læser Gry Mortensen, som igennem Aaben by har spurgt JydskeVestkysten, om avisen ikke vil kigge på sagen.

- Så kørestolsbrugere, folk med barnevogne m.fl. er mere selvhjulpne, når de skal med toget, skriver hun.

Det er nemlig svært at være gangbesværet eller handicappet bruger af Rødekro Station, fordi der kun er trapper. En elevator vil gøre adgangen til spor 2 og 3 lettere, og derfor er det en meget efterspurgt tilføjelse i byen. Det var også en af grundene til, at både DSB, Banedanmark og tidligere transportminister Hans Christian Schmidt var på besøg på Rødekro Station for et år siden.

Annonce

Elevatorer på Tinglev Station

Længe var elevatorer også efterspurgt på Tinglev Station. Det ønske blev opfyldt i 2015, da politikerne nikkede ja til at frigive penge til to elevatorer. Men projektet blev forsinket, og først to år efter, i 2017, blev der opført to elevatortårne.

Ingen penge lige nu

Desværre for Gry Mortensen og de øvrige Rødekro-borgere kan det godt se ud til, at sådan en elevator har lange udsigter. I hvert fald fortæller Banedanmark, som indstiller den slags projekter til gennemførelse, at der simpelthen ikke er nogen penge lige nu.

- Og det er ikke til at sige, hvornår vi får dem. Men Rødekro er stadig højt på listen, fortæller Kåre Stig Nielsen, som er teamleder for bygninger og perroner i Banedanmark.

Pengene plejer at komme fra den såkaldte tilgængelighedspulje, men fristen til at søge årets pose med penge er endnu ikke kommet ud.

- Det kommer næsten som en trold af en æske, og så skal vi melde ind, og så kommer der svar. Men det er derfor, vi ikke kan fortælle så meget på nuværende tidspunkt, siger Kåre Stig Nielsen.

To på listen

Konkret ligger Rødekro nummer to i det syd- og sønderjyske, når Banedanmark indstiller projekter. Lunderskov er førsteprioritet, mens Padborg ligger nummer tre.

- Rækkefølgen er styret af, hvor mange passagerer, der bruge de respektive stationer, siger Kåre Stig Nielsen.

Derfor kan det godt se svært ud. En elevator vil koste mellem otte og ti millioner, og i satspuljeaftalen er der afsat 7,4 millioner kroner til at lave bedre tilgængelighed i eksisterende bygninger. Det kan man ikke købe mange elevatorer for.

Rødekro er billigst

Borgmester Thomas Andresen (V), som netop har holdt møde med DSB og Banedanmark om sagen, håber da også, at Rødekro-elevatoren kan komme længere op på listen.

- Jeg synes, vi har en pointe i, at akutsygehuset ligger der, og patienter skal have mulighed for at komme til sygehuset med offentlig transport. Desuden vil det være et billigere projekt, fordi Rødekro-stationen allerede har en rampe, så der er kun brug for én elevator, mens der er brug for to i de andre projekter. Så kan man jo lige så godt tage Rødekro først, siger han.

- Men jeg ved jo ikke, om der ligger et stort projekt et andet sted i landet og skygger, tilføjer han.

Nu handler det om at påvirke folketingspolitikerne.

- Jeg har opfordret de enkelte byrådsmedlemmer til at kontakte de folketingspolitikere, de er i berøring med. Det kommer til at være op til dem, om vi bliver tilgodeset med nogen af de store penge, og vi er klar til at rykke med kort varsel, siger Thomas Andresen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce