Annonce
Læserbrev

En l a a a n g kommentar til den ulovlige skov nord for Broager Kirke

Læserbrev: Den 22. august 1940 skrev Pastor Harald Rohleder, på vegne af menighedsrådet i Broager Sogn, under på en Fredningsdeklaration som lyder:

”I erkendelse af Broager Kirkes udsædvanlige betydning for landskabet og den betydelige landskabelige værdi, som må tillægges det uhindrede udsyn til kirken, der hæver sig stolt og frit over egnen og ses viden om, samt i erkendelse af, at disse værdier bør bevares, træffer undertegnede menighedsråd for Broager Sogn, på foranledning af Naturfredningsnævnet for Sønderborg Amtskreds, følgende bestemmelse:

”De nord- og nordvest for kirken beliggende parceller af Broager Ejerlav og Sogn fredes

mod bebyggelse af enhver art, og mod høj beplantning og andre foranstaltninger, der kan virke skræmmende overfor omgivelserne, eller hindrende for udsigten til Broager Kirke”.

Når jeg kommer fra nord

eller jeg kommer fra syd

eller jeg kommer fra øst

eller jeg kommer fra vest,

ligger Broager kirke bedst, stolt og frit og knejser over min hjemstavn, og jeg bliver så glad og varm om hjertet, når jeg på lang afstand kan nyde blikket af Broager kirke i min hjemstavn.

Derfor har Fredningen (kaldet Exner Fredning) sin fulde berettigelse.

Det var virkelig godt set af det daværende menighedsråd og provst Exner, der for øvrigt var Frihedskæmper.

Denne kulturværdi, at Broager Kirke skal hæve sig frit over egnen, som Exner Fredningens bestemmelser i sin tid tog højde for, er der nu et menighedsråd, der har utrolig svært ved at forstå værdien af. De har i hvert fald svært ved at træffe en beslutning. Ja, der er sågar et medlem af menighedsrådet, der offentligt siger: ”Jeg er ligeglad med skoven”. Han siger dermed, at han er ligeglad med Fredningsbestemmelsen fra 1940. Det er ret beskæmmende!

Der har i høringsprocessen været røster fremme blandt andet for bevarelse af skoven.

Argumentet var, ”Det er så dejligt at kunne gå i skoven og lufte min hund”.

Dertil kan der siges, at området jo ikke skal lukkes, fordi det lever op til Exner Fredningen.

Et andet argument var: Støj fra hovedvejen.

Her kan man jo overfor Sønderborg kommune argumentere for: Rundkørsel i lyskrydset ved F24, samt lægge ”stille asfalt” på vejen fra Smøl til Egeskovvej. Dette ville gavne og glæde beboerne langs Brovej. Her kunne Broager menighedsråd jo måske komme til at spille en rolle.

Tibage i 1960'erne blev hverandet lindetræ omkring kirkegården fældet. Nu bliver de nulevende lindetræer stynet. Mon det ikke er for at sikre det frie ind- og udsyn til kirken. Så her overholder man altså Exner Fredningen.

Vedrørende bevarelse af skoven er det svært at argumentere for bevarelse med hensynet til CO2-regnskabet, som der også var en argumentation omkring, samt biodiversiteten.

Her har menighedsrådet intet at frygte, da området jo kan anlægges på en sådan måde, at området ovenikøbet så vil leve op til Sønderborg kommunes ønske om at arbejde hen imod at få prædikat af ”biovenlig kommune”.

Endvidere har menighedsrådet mulighed for at plante en erstatningsskov på Smølmark, hvor kirken jo også ejer den jord. Man kunne endog også udnytte råstoffer / ler, forud for plantning.

Afslutningsvis beder jeg sognet tænke over, hvordan Broager Kirke vil se ud i landskabet om 25 år, når træerne omkring kirken er vokset 10m højere, og lindetræerne omkring kirkegården får lov til at gro vildt op, uden regulering af hensyn til biodiversiteten.

Derudover er Broager Kirke jo Broagers dna og pejlemærke.

Såfremt Exner Fredningens bestemmelser bliver overholdt, kan vi alle sammen synge vers nr. 3 i Broagersangen:

Og på Kirkebakken stod jeg mangen gang,

lyttede i andagt til den skønne sang.

Hav og strand jeg skued' – Dybbøl, Vemmingbund,

røde teglstenstage i sol ved Egernsund.

Broager er kun lille med verdens øjne set.

Altid for os du i solskin ligger bredt.

Svaret skal klinge til den, der spø'r hvorfor.

By vi dig elsker, fordi at du er vor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce