Annonce
Vejen

Én mand, to heste og en mark fyldt med muld

Sensommersolen bagte, da der i weekenden blev pløjet marker på gammeldags manér på Hjemstavnsgården i Hygum. Foto: Ludvig Dittmann
Hygum Hjemstavnsgård bød i weekenden på historiske pløjedage. Arrangementet blev en succes, og alle fik både set og lært, hvordan markerne ikke behøver blive bearbejdet af store, larmende maskiner.

HYGUM: Et par kraftige, brune heste venter tålmodigt på at få den rette kommando. Den ældre mand, der står bag dem, har travlt med at placere en gammel plov, så den vender rigtigt. Lidt til højre; nej, lidt til venstre. En plovfure, der lige er fremstillet, studeres med et kender-blik i nogle vigtige sekunder, hvorpå hestene får besked på at sætte i gang.

De lægger svendende deres råstyrke i det sorte læder-seletøj, og bag dem forvandles nyhøstede stubbe til sort muld. Frem og tilbage går det. Et snorlige mønster folder sig ud under sensommersolen ved Hygum Hjemstavnsgård, hvor hver en bevægelse, som hestene og plovføreren foretager, vurderes og diskuteres af ældre mænd på række, som er mødt op for at genopfriske minder fra dengang, før verden fik travlt.

Nogle af mændene er ikke begejstrede. De har set bedre pløjning i deres landmandsdage og erklærer:

- Hestene mangler træning. De går jo og stylter på deres ben. Det er ikke noget kønt syn!

Dommen kommer fra to ældre gårdejere, 77-årige Ivan Christensen fra Vejen og en 93-årig mand fra Sjælland.

Så følger en længere snak om én af dansk landbrugs mest anvendte arbejdsmetoder, fra før alting skulle foregå på hjul.

- Vi kunne gå bag ploven i månedsvis og arbejdede i al slags vejr. Heste er kloge dyr. Havde vi først pløjet for, kunne vi smide tømmen op over hestene, og så gik de selv, fortæller de to mænd.

Annonce
I gamle dage drejede det sig om at få pløjet mest muligt. Her gælder det om at have ro på hestene og få lagt furerne præcist.

Arne Hansen, tidligere dansk og nordisk mester i pløjning med heste

Kunsten at "kuske" heste

72-årige Arne Hansen fra Toftlund pløjer med et tospand bestående af oldenborg-krydsningerne Jesper og Pluto på henholdsvis 17 og 22 år.

Arne Hansen har pløjet med heste hele sit liv og har deltaget i pløjekonkurrencer siden 1986. Han er tidligere både dansk og nordisk mester i disciplinen og blev engang nummer to ved europamesterskaberne.

- Jeg bruger al den tid, jeg har, på at pløje med mine heste. Jeg er bidt af det og synes, det er fascinerende. Det er en kunst at pløje og "kuske" heste, fortæller han, mens han giver sine heste en tiltrængt pause og forsyner dem med hø, vand og kærlige klap.

Den ene hest - Jesper er det - vender sig utålmodigt om efter sin ejer som for at sige: "Skynd dig nu lidt. Jeg er både sulten og træt".

Kort efter gumler den veltilpas, hviler på det ene bagben og prøver at ignorere en irriterende flue, der tror, sommeren er kommet retur og insisterer på at holde siesta i hestens svedige pels.

Præsenteret for de to ældre landmænds kritik af de deltagende heste, siger Arne Hansen:

- Det, vi har gang i her, er ikke som i gamle dage. Det skal de to herrer huske på. I gamle dage drejede det sig om at få pløjet mest muligt. Her gælder det om at have ro på hestene og få lagt furerne præcist.

Alt det svalen så

Arne Hansen går mod Hjemstavnsgårdens bygninger, på udkig efter en bid mad, og den tanke er der mange andre, der også har fået. Middagsfreden sænker sig, dog ikke over børnene, som leger med gammeldags legetøj, spiser hjembagte kanelsnegle, der dufter himmelsk, og gang på gang må en tur forbi smedjen for med store øjne at følge med i, hvordan man arbejder dér.

De store, orange græskar, der ligger hulter til bulter i Hjemstavnsgårdens frodige køkkenhave, bliver også beundret. Det samme gør de reb, som nogle af Hjemstavnsgårdens mange frivillige, iklædt gamle dragter, har sat i produktion under åben himmel.

Oven over det hele har septembers himmel udspændt sit lyseblå sejl, og en enkelt, forsinket landsvale, flyver et par runder, formentlig fordi den har problemer med at få indstillet den indre GPS. Pludselig finder den kursen og forsvinder på himlen med et "kvitte-vit" - fast besluttet på at fortælle resten af fugleflokken om alt det, den lige har set.

Tænk bare - store heste forvandlede markerne til muld.

Uden larm. Uden mekanik. Bare uden.

Pløjning med heste kræver samarbejde, tålmodighed og en fornemmelse for, hvor furerne skal placeres. Foto: Ludvig Dittmann
Arne Hansen fra Toftlund er tidligere både dansk og nordisk mester i pløjning med heste. Her ses han med hestene Pluto og Jesper, som er Oldenborg-krydsninger. Foto: Ludvig Dittmann
I smedjen blev der også arbejdet på gammeldags manér. Foto: Ludvig Dittmann
Flere generationer nød synet af heste og veterantraktorer i aktion. Foto: Ludvig Dittmann
Pløjearbejdet vurderes og bedømmes. Foto: Ludvig Dittmann
Nogle af de frivillige bandt reb under åben himmel - en proces, som særligt børnene fulgte interesseret med i. Foto: Ludvig Dittmann
Børnene havde travlt med at lege med gammeldags legetøj. Nogle hjalp også til i boderne med salg. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce