Annonce
Debat

En mere ukendt historie om den sydlige genforeningsrute

Peter Thor Andersen. Foto: Ard Jongsma/stillwords.com
Annonce

Læserbrev: I dag er det 100 år siden, Christian X red ind i Sønderjylland efter en politisk hektisk periode. Den dansksindede sønderjyde, H.P. Hanssen, havde viet sit liv til grænsesagen, men blev ignoreret i juli 1920. Han og den radikale regering ville ikke risikere et stort tysk mindretal eller et senere tysk krav om en grænseregulering. Over for dem stod tilhængerne af en sydligere grænse, der i hvert fald fik Flensborg med. Her fandt man borgerlige politikere og erhvervsfolk som H.N Andersen fra Det Østasiatiske Kompagni.

Visionen om at knytte Flensborg tættere til kongeriget var ikke ny i 1920. Allerede få år efter krigen i 1864 skrev mere end 4.000 borgere på Sydfyn under på en plan for en jernbane fra Nyborg til Bøjden med sidebaner til Odense, Svendborg og Faaborg. Dermed kunne der skabes direkte forbindelse til Als og siden Flensborg, hvis byen igen blev dansk. I 1873 valgte regeringen i stedet at fremme en regional fynsk bane mellem Odense og Svendborg frem for en national bane fra Nyborg til Bøjden. I årtierne efter kom der dog en statsbane mellem Nyborg og Faaborg, så man siden kunne fortsætte mod Als. Den rækkefølge i statens beslutninger gjorde, at driften af jernbaner på Sydfyn blev privat frem for statslig. Odense-Svendborg var helt privat, og selskabet forpagtede togdriften Nyborg-Faaborg og betalte staten en klækkelig sum herfor.


Meget symbolsk er der 100 år efter genforeningen planer om en bedre forbindelse mellem Flensborg, Als og Fyn. Man må håbe på et bedre samspil mellem staten og det private initiativ denne gang.

Peter Thor Andersen


I 1921 blev visionen om en sydlig genforeningsrute indfriet. Her ville tilfældet, at staten slap meget billigt, da det var et privat selskab, der åbnede en færgeforbindelse mellem Faaborg og Mommark på Als. På Als var der i den tyske tid blevet anlagt smalsporede jernbaner, som forbandt Mommark med Sønderborg. H.N. Andersen stod bag ruten, og Det Østasiatiske Kompagni betalte med et bidrag fra privatbanerne på Sydfyn. Offentlige midler var der alene i færgelejet i Faaborg. I øvrigt indtrådte H.P. Hanssen i færgebestyrelsen, selvom han og H.N. Andersen havde været politiske modstandere. De smalsporede baner var et problem, og der blev vedtaget en lov om støtte til en normalsporet privatbane på Als, men den kom aldrig. I stedet endte staten i form af DSB med at overtage banen i 1931 og ombygge den. Imidlertid var det en smart model for staten, hvor generaldirektør Knutzen fra DSB fik finansieret udgifterne ved at overtage en lukrativ busdrift på Als og få lov til at nedlægge underskudsgivende togruter i Sønderjylland. Staten havde dog betalt en ny bro over Alssund, Kong Christian X's Bro, der åbnede i 1930.

Den direkte rute København-Sønderborg var nu optimeret, men statens beslutning i 1927 om Lillebæltsbroen ved Middelfart medførte, at en togforbindelse over Faaborg ikke havde fremtiden for sig. Det blev hurtigere at køre udenom, da broen åbnede i 1935.

Meget symbolsk er der 100 år efter genforeningen planer om en bedre forbindelse mellem Flensborg, Als og Fyn. Man må håbe på et bedre samspil mellem staten og det private initiativ denne gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Hver femte turist ønsker mere afstand

Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Annonce