Annonce
forside

En minister pegede på Alexander

Alexander von Oettingen er til dagligt prorektor ved UC Syd, der udbyder uddannelser i Esbjerg, Haderslev, Aabenraa og Kolding. Foto: UC Syd

Prorektor ved UC Syd skal sammen med naturvidenskabelige forskere udarbejde en ABC, der giver børn og unge større indblik i naturvidenskaberne.

HADERSLEV: "Skoleekspert: Debatten om dannelse er forvrøvlet".

"Vi må tilbage til en undervisning, der er mere formålsorienteret end målstyret."

Afsenderen bag ovenstående overskrifter er en mand med meninger om - netop dannelse. Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) opfordret Alexander von Oettingen til at tage sæde i en ekspertgruppe bestående af lutter naturvidenskabelige hjerner.

Annonce

Et er de naturvidenskabelige principper, men hvad betyder det, når de kommer ind i skolen og skolens måde at danne på?

Alexander von Oettingen

Beæret

Den udnævnelse er Alexander von Oettingen, der til dagligt er prorektor ved UC Syd, beæret over. Ekspertgruppen skal udarbejde en Naturvidenskabens ABC, der skal tjene som inspiration til undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

- Den naturvidenskabelige ABC er bemandet med folk fra det naturvidenskabelige område og folk, der til daglig beskæftiger sig med naturvidenskabelig forskning på højt niveau. Men de har jo ingen kontakt til skolen, lærer- eller pædagoguddannelsen.

Min opgave vil bestå i at prøve at kigge på de links. Et er de naturvidenskabelige principper, men hvad betyder det, når de kommer ind i skolen og skolens måde at danne på? Det er det almendannende perspektiv, jeg skal have blik for, forklarer Alexander von Oettingen.

Einstein ind i skolen

Alexander von Oettingen har beskæftiget sig indgående med den almene dannelse gennem blandt andet flere bøger. Den 52-årige prorektor er især glad for ministerens udnævnelse, fordi almen dannelse har været set som noget, der mest vedrører de humanistiske fag, hvilket han mener er fejlagtigt.

Naturvidenskabens ABC, der ledes af astrofysiker Anja Cetti Andersen fra Niels Bohr Instituttet, skal give børn og unge indsigt i naturvidenskabelige opfindelser. Den skal trække Darwin og Einstein ind i skolerne, så eleverne får lyst til at kaste sig over de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Alexander von Oettingen er oprindeligt uddannet lærer, cand. pæd, ph.d, og han har en doktorgrad i pædagogik fra Aarhus Universitet. I fritiden er han leder af Det lille Teater og ivrig amatørskuespiller på teateret i Flensborg, som han bor i nærheden af.

Og navnet von Oettingen? Det trækker tråde tilbage til en gammel adelslægt i Sydtyskland.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce