Annonce
Læserbrev

En ny midtjysk luksusmotorvej – Et samfundsøkonomisk attentat i særklasse

Læserbrev: Vejdirektoratet har for nylig offentliggjort VVM-redegørelsen for en ny Midtjysk motorvej, kendt som Hærvejsmotorvejen. VVM’en afslører definitivt, at luksusmotorvejen er en økonomisk uforsvarlig investering.

Den interne rente afgør, om en ny motorvej er en god forretning. Dansk Byggeri, Kraka med flere har fastslået, at et projekt er rentabelt, når den interne rente er mindst 4%. Overalt i DK findes ønsker til nye vejanlæg, der har langt højere intern rente. Bundgrænsen bør være min. 5%, inden et projekt går videre til dybdegående teknisk og politisk behandling (jf. margin til fejlskøn).

VVM’en afslører, at luksusmotorvejens 6 linjeføringer opnår en intern rente på beskedne 2,5-3,9%, en elendig samfundsøkonomi med andre ord.

Heri indregnes privatbilisters tidsbesparelser med kr. 140/time. Det er uvist, om der er indsat bagatelgrænser. Men alle kan vel tåle 5-10 minutter ekstra køretid, hvis turen går til Viborg eller Aalborg i myldretiden. Korrigeres der herfor, falder den interne rente for luksusmotorvejen markant.

Private ejendomme rammes af store værditab, når en ny motorvej dukker op i nabolaget, selv ved ret store afstande. Ejendommenes omsættelighed reduceres, og ejerne udsættes i værste fald for stavnsbinding. Det indregnes ikke i den interne rente, hvilket er endnu en grov fejl.

Luksusmotorvejen vil torpedere store sammenhængende, unikke naturområder. Her i området blandt andet Randbøl Hede, der sammen med Frederikshåb Plantage udgør Trekantområdets eneste stilleområde med over 50.000 besøgende årligt. Uanset linjeføring bliver hele området hårdt støjramt og dermed værdiløst i rekreativ forstand. Et økonomisk tab som følge heraf indregnes heller ikke den interne rente, hvilket er en fejl, da det er faktisk muligt at prissætte naturen, hvilket forskere ved blandt andet KU påviser.

Så derfor drop luksusmotorvejen. Afhjælp trængselsproblemerne på E45 ved udbygning til 3 spor i hver retning, fra grænsen til Randers N, og eventuel en ekstra bro over Vejle Fjord. Alt dette kan ske meget hurtigere, og for færre penge end samfundet kunne have spildt på luksusmotorvejen.

Det er fakta, uanset at en række kommunalpolitikere og virksomhedsejere nu forsøger at negligere den ekstremt dårlige økonomi i luksusmotorvejen.

Annonce
Motorvej E45 set fra Kolding Syd afkørslen. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Danmark For abonnenter

Svindlere bombarderer danskere: Lisa blev stresset, nervøs og er stadig utryg

Annonce