Annonce
Aabenraa

En ny og større aula er på vej i Aabenraa Statsskole

Aabenraa Statsskole har i flere år kæmpet med en for lille aula. Med en donation fra A.P. Møllerfonden er man nu gået i gang med at udvide aulaen ligesom der bygges nyt scenetårn, toiletter og lyd- og lysanlæg. Foto: Aabenraa Statsskole

Aabenraa: Da ansatte og elever på Aabenraa Statsskole tog på sommerferie, rykkede håndværkerne ind for at bygge et nyt scenetårn og en større aula. Aulaen har i mange år være for lille til at rumme alle skolens elever, hvorfor det var med stor glæde, at skolen modtog en donation fra A.P. Møllerfonden på 15 millioner kroner til formålet.

Det samlede budget for hele byggeprojektet er på 19.300.000 kroner, fortæller vicerektor Torben Bjerring i en pressemeddelelse.

Udvidelsen betyder, at der bliver plads til godt 900 personer i aulaen. Hertil kommer et helt nyt scenetårn, toiletter og lyd- og lysanlæg. Ud over at der lægges vægt på rummets æstetik, bliver der arbejdet meget med at optimere rummets akustik.

Ombygningen er planlagt til at være færdig ca. 1. juni 2020. I givet fald vil Statsskolen kunne holde dimission i egne lokaler igen for første gang i mange årtier.

Annonce
Det omfattende byggeri på Aabenraa Statsskole blev indledt da ansatte og elever gik på sommerferie. Byggeprojektet, der bl.a. omfatter en ny og større aula, ventes færdig til juni næste år. Foto: Aabenraa Statsskole
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];