Annonce
Indland

En ny stribe kendisser dropper erstatningskrav i tys-tys-sag

Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Til september ventes en gruppe kendtes krav om godtgørelse for Se og Hørs ulovlige snageri at nå retten.

Gruppen af kendte, som vil have erstatning for ugebladet Se og Hørs ulovlige overvågning af deres kreditkort, er godt og vel halveret.

I alt 21 kendisser krævede i kølvandet af Se og Hør-skandalen i første omgang godtgørelser for ugebladets ulovlige snageri. Men siden er mange af dem faldet fra.

Nu drejer det sig om færre end ti personer, oplyser advokat Brian Larsen. Han repræsenterer gruppen af kendte, som kræver mellem 200.000 og 250.000 kroner i erstatning.

Sagen ventes at komme for retten til september, men de præcise datoer er endnu ikke lagt fast.

Se og Hør-sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største medieskandale.

Her fodrede en tys-tys-kilde Se og Hør med oplysninger om de kongeliges og de kendtes brug af kreditkort.

Kilden havde via kredikortudstederen Nets adgang til de kendtes transaktioner.

En af dem, der senest har droppet sit krav om økonomisk godtgørelse, er Saszeline Emanuelle Dreyer.

- Sagen er droppet. Det er dårlig energi og spild af min energi. Jeg er nødt til at bruge tid på det, der løfter mig i stedet for at hive mig ned, siger hun.

Tidligere har kendisser som Janni Spies, Michala Kjær, Jarl-Friis Mikkelsen og Steffen Kretz opgivet sagen.

De kendte danskere er særligt faldet fra i kølvandet på en afgørelse fra februar i Østre Landsret.

Her tabte EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) sin sag om erstatning. Til gengæld stod han tilbage med en regning på omkring 320.000 kroner for sagens omkostninger.

Retten fandt det ikke bevist, at politikeren var blevet udsat for systematisk overvågning eller for en krænkelse, der berettiger en godtgørelse.

Og det udfald har altså fået en stribe af de andre kendisser til at trække følehornene til sig.

Skandalen kostede tilbage i 2016 fængselsdomme til to tidligere Se og Hør-chefer og to tidligere journalister på ugebladet. Bladhuset Aller Media modtog en bøde på ti millioner kroner.

Under sagen kom det frem, at der i alt blev hacket 906 oplysninger om kreditkorttransaktioner i perioden 24. juni 2008 til 31. december 2011.

Kravet om erstatning går på tort - altså for krænkelse af deres person og ære.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Kreativ og uhyggelig halloweenpynt

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce