Annonce
Læserbrev

En rød tråd i en fælles uddannelsesstrategi

Læserbrev: I sidste uge mødtes politikere, erhvervsledere og uddannelsesledere til et møde om en fælles indsats for at få flere uddannelser til Esbjerg. Alt sammen i en fælles forståelse af, at Esbjergs udvikling risikerer at gå i den forkerte retning, hvis vi ikke lykkes med at skabe en større befolkningsvækst. Ambitionen er, at når flere gennemfører en uddannelse i Esbjerg, vil flere få job, stifte familie og bosætte sig her. Det vil gavne det erhvervsliv, der har brug for arbejdskraft, og det vil få positiv indvirkning på den kommunale økonomi.

Skal denne ambition lykkes, kræver det en styrkelse af uddannelsesområdet bredt set i Esbjerg. Jeg bifalder ønsket om at få flere universitetsuddannelser som eksempelvis jurastudiet, men isoleret set skaber det nok ikke en aflæselig vækst i befolkningstallet. Vi skal i en ny fælles uddannelsesstrategi derfor tænke langt bredere og dybere på alle niveauer - lige fra dagtilbud, folkeskole og helt op på universitetsniveau – for at skabe en fælles konsensus på den uddannelsesmæssige trappestige.

Jeg har tre pointer, som jeg i det følgende vil argumentere for:

  1. Vi skal kvalitetsudvikle og udbygge de eksisterende uddannelser og samarbejde om at skabe en fælles uddannelsesstrategi, som skal være den røde tråd, der binder alle uddannelser sammen. Det betyder, at borgere, tilflyttere, elever og studerende kender netop denne specielle Esbjerg-model, som skal være værd at rejse efter.
  2. Vi skal målrettet gå efter at få nye uddannelser til byen. Argumentet overfor centrale beslutningstagere er, at disse uddannelser komplimenterer den fælles uddannelsesstrategi og den røde tråd.
  3. Vi skal skabe høj kvalitet i dagtilbud, hvor der er tid og rammer til, at leg og kreativitet udvikler børnene, og skolen skal udvikles til et sted, hvor man gerne flytter familien, for at børnene kan få den bedste skole i denne del af landet.

Vi skal sætte barren højere end andre kommuner. Vi skal gøre det usædvanlige og skabe de interessante muligheder i en fælles og forpligtende strategi. Ja, vi skal alle gøre mere, end vi umiddelbart er parate til. Udover at stå overfor en konkurrence fra andre kommuner om tiltrækning af borgere, står vi overfor faldende ungdomsårgange. Den kommunale økonomi er under pres, så opgivende tanker indfinder sig let. Vi skal derfor gribe dybt i vores historie og finde den pionerånd, der har skabt det Esbjerg, som vi alle kender, og Ribe kan med sin kulturkraft skubbe på, så vi forener alle gode og stærke kræfter for at nå i mål med denne satsning.

Annonce

Mange uddannelser

Esbjerg har mange uddannelser, men alligevel er det sådan, at førstevalget hos mange unge er en af de fire store uddannelsesbyer. De trækker i de unge som stærke magneter. Derfor skal der noget ekstraordinært til, hvis det skal lykkes at tiltrække endnu flere fra nærområdet omkring Esbjerg. Først og fremmest skal der skabes en tydelig profil. I fællesskab skal vi formulere den røde tråd med den fælles fortælling om, hvad det betyder at tage en uddannelse i Esbjerg. Alene står de enkelte uddannelser sporadiske og små i sammenligning med den fortælling, som de store uddannelsesbyer har fået forærende.

Mit bedste forslag er, at vi opbygger en fælles rød tråd omkring energi, klima og bæredygtighed. Det hænger sammen med “Esbjerg som Energimetropol”, og det hænger sammen med vores historie i hele kommunen og området. Det spiller også ind i den nationale målsætning om, at forskningen for at nå klimamålene skal styrkes, og der er afsat nye milliarder til at styrke netop dette fokus og denne indsats.

En fælles og markant markedsføring om uddannelsesmuligheder i Esbjerg skal udvikles i skoler, ungdomsuddannelser, fagbevægelse og erhvervsliv, så simpelt ukendskab ikke forpasser en mulig studerende på en uddannelse i Esbjerg eller en efteruddannelse på AMU-Vest.

Det er nedslående, at Aalborg Universitet Esbjerg lukker ned for en ingeniøruddannelse, fordi der simpelt hen ikke er ansøgere nok til studiet. Dette på trods af, at vi samtidig står og mangler ingeniører. Det er også nedslående, at AMU-Vest ikke har nok i efteruddannelse, selvom aktiviteter i Nørdsøen indenfor den grønne teknologi er på alles læber.

Dette har vi ikke råd til sker i fremtiden. Et fælles udgangspunkt, en tværgående dialog og commitment skal håndtere sådanne udfordringer, inden det er for sent.

Vi skal med fælles styrke og engagement forsøge at få nye uddannelser til Esbjerg. Som folketingsmedlem i kredsen, vil jeg støtte op om dette. Det er dog vigtigt, at vi ikke skyder med spredehagl eller får pludselige indskydelser. Den fælles uddannelsesstrategi skal bære os igennem, så beslutningstagere oplever, at Esbjergs erhvervsliv, fagbevægelse, uddannelsesinstitutioner og politikere står samlet og afklaret bag ønsket om konkrete uddannelser. Det er fint med medicinstudiet, og det er rigtig set, at vi har behov for et jurastudium, men vi står ikke stærkt i konkurrencen med de andre kommuner, der også mener sig berettigede hertil, hvis vores argumentation ikke er bygget op omkring en fælles uddannelsesstrategi med en klar retning. Den røde tråd for uddannelsesbyen Esbjerg.

Flere borgere til kommunen

I vores strategi må vi aldrig tabe det overordnede mål af syne, at vi skal have flere borgere i kommunen. Derfor skal vi være parate til at gå længere, end vi hidtil har gjort. Kan en ægtefælle- eller partnergaranti være en mulighed, hvor erhvervsliv og kommune sammen sikrer et job til medfølgende ægtefælle eller partner? På kort sigt vil det koste penge, men nye skatteborgere til kommunen giver på længere sigt større indtægter, som er det endegyldige mål. Kommunen bør som supplement bevidst arbejde hen imod, at man foretrækker at ansætte borgere fra kommunen eller tilskynde til, at nye ansatte udenfor kommunen bosætter sig her. Det klinger hult, når topchefer i kommunen og erhvervslivet ikke selv bor i Esbjerg Kommune, men anbefaler bosætning her. Walk the talk.

Bosætningsanalyser viser, at det er lettest at tiltrække nye borgere i en radius på 40-50 kilometer. Det er desværre en afstand, hvor de fleste vælger at pendle frem for at rykke familien. Her må vi have argumenterne i orden, hvis vi skal være en så attraktiv kommune, at kone/mand og børn også bliver mobiliseret. Det ekstraordinære skal ligge i, at vores daginstitutioner og skoler bliver af en ekstraordinær høj kvalitet. Esbjerg har vist med Bakkeskolen Cosmos, at det kan lade sig gøre at løfte kvaliteten og få flere elever, hvis man gør noget ekstraordinært. Udbred denne satsning på én skole af høj kvalitet til alle skoler i kommunen.

At flytte os derhen, hvor vi vil, kræver dog, at vi står skulder ved skulder, og satser på det, vi tror på, er det rigtige. Alle skal se ud over egen matrikel. Lad driftige fagforeningsfolk, uddannelsesledere og erhvervsledere gå forrest. Der bør, som erhvervslederne foreslår, etableres en organisation med tyngde og gennemslagskraft, der kan understøtte denne indsats. Der skal mere saft og kraft til, end det som i dag er forsøgt løftet af Business Esbjerg, og kommunen kan ikke stå alene med ansvaret.

Styrkelse af uddannelsesområdet må blive det vigtigste initiativ under kommunens Vision 2025.

Esbjerg Kommunes befolkningsudvikling går den forkerte vej, og ifølge dagens kronikør er en fælles satsning på uddannelse, som her Aalborg Universitet i Esbjerg, én af måderne at vende udviklingen. Arkivfoto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce