Annonce
Debat

En Skandale

Læserbrev: Det er ufatteligt, at vi skal opleve en regeringen, der i den grad nedprioriterer uddannelse af ungdommen. Når regeringens sparekatalog er gennemført, vil der i 2021 samlet været sparet 2,5 milliarder danske kroner på samtlige ungdomsuddannelser.

Alene i Region Syd skal der i 2019 spares 76,5 millioner kr. på gymnasierne. Og 116 millioner på erhvervsskolerne. (Fyn er ikke med i disse tal).

På det enkelte gymnasium betyder det, at varme hænder og kloge hoveder forsvinder. Det er en skandale, at regeringen i et land, hvor vi er i underskud på kloge hænder og hoveder nedprioriterer uddannelserne.

I forvejen har ungdomsuddannelserne skulle effektivisere i en grad, så uddannelsesstederne har måttet gå på kompromis med fagligheden.

Skandalen bliver ikke mindre af, at VKLA regeringen MÅSKE vil føre nogle af pengene tilbage i 2022. Hvad bilder regeringen sig egentlig ind? Hvordan forventer regeringen, at lederne på vores uddannelsessteder skal kunne planlægge og styre økonomien og fastholde kompetent personale, når de ikke ved hvilken beløbsramme de har at gøre med.

Til finansminister Kristian Jensen: Jeres mangeårige skattelettelser rammer vores unge, når de må kikke langt efter undervisere på deres uddannelsesinstitutioner. Dette er en ommer. Man kan simpelthen ikke tage jeres ambitionsniveau alvorligt. I kan ikke være det bekendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce