Annonce
Varde

En skole uden lige: Frelloskolen i Varde er en skole, som Danmark aldrig før har set

Onsdag morgen slog Frelloskolen i Varde dørene op for syvende til niende klasse, som var de første til at indvie byggeriet. Foto: Jacob Schultz.
Frelloskolen i Varde åbnede onsdag en helt ny skole, der vil sætte nye standarder for, hvordan en folkeskole kan være i Danmark.

Varde: Den røde løber var rullet frem, flagene hejst, solen skinnede, musikken spillede, og borgmesteren smilede, da han onsdag bød de ældste elever og de ansatte velkommen til Vardes nye skole, Frelloskolen.

- Velkommen til Frelloskolen. Det har jeg glædet mig til at sige længe, lød det fra Erik Buhl (V), da han sammen med en af eleverne, Christopher, der havde fødselsdag, formanden for udvalget for Børn og læring i Varde Kommune, Peder Foldager (V) og skoleleder Morten Møller Jensen, klippede snoren og satte det første skoleår i gang på en helt ny og nytænkende skole i Varde.

Stolt borgmester

Frelloskolen er over 9.500 bygnings-kvadratmeter og i alt 45.000 kvadratmeter skole, der ikke findes lige andre steder i Danmark. En skole, som vil sætte nye standarder for, hvordan en folkeskole kan se ud og fungere.

På Frelloskolen er de traditionelle klasseværelser, hvor en klasse opholder sig i de fleste af skoledagens timer, blevet skiftet ud med faglaboratorier, der er indrettet kreativt og inspirerende efter faget, og hvor klasser cirkulerer rundt til og skiftes til at bruge, alt efter faget.

Borgmesteren, formanden for børn og læring og skolelederen klar til at klippe snoren til Frelloskolen. Foto: Jacob Schultz.

Derudover er der blandt andet tænkt i lyse og store rum, kunst med lærdom på væggene, bordplader, der kan flyttes og tages med overalt og udendørs arealer og faciliteter, hvor der kan undervises og skabes nye aktiviteter og læring i bevægelse og fri luft.


Måske kan vi komme til at savne en base. Men det er en fed skole, og det har været en rigtig god første skoledag.

Tinge Allerøg og Cecilie Kofoed, 7.A


- Det er en dag som i dag, at jeg er stolt over at være borgmester i Varde. For i dag åbner vi en skole, der har løftet barren for, hvordan en moderne skole kan se ud, jubler Erik Buhl.

Annonce

Stor interesse

Interessen for Frelloskolen har da også været enorm. Skoleleder Morten Møller Jensen har haft travlt med at vise skolefolk, medier og andre udefra rundt på skolen i dagene op til åbningen, som da han fik besøg af Danmarks Radio, der lavede et indslag til TV Avisen.

- Det er en dag, jeg har glædet mig til i fire år. Siden den dag, hvor byrådet besluttede at lave skolen. Og nu har vi så den flotteste skole, jeg nogensinde har set, konstaterer Morten Møller Jensen, der dog indrømmer, at det også har krævet og kræver sine udfordringer og børnesygdomme at være først med noget så radikalt nyt.

Den røde løber var lagt ud, da Frelloskolen onsdag slog dørene op til den første skoledag på den nye skole for eleverne i syvende til niende klasse. Foto: Jacob Schultz.

- Det er kæmpe opgave, vi er gået i gang med. Men det får vi også løst. Og vi er lykkelige for, at det er os, der får lov til at være først med det her. For det er en fantastisk måde at tænke skole på, hvor undervisningen giver mening for eleverne, fastslår han.

Annonce

Fed skole

Ude på skolen var lærere og elever første skoledag da også klar til at tage fat på deres nye skole.

- Vi er spændte, og der er mange ting, der skal løses. Men der er også mange muligheder i de her rammer - for eksempel i forhold til at lave projektarbejde, lyder det fra dansklærer i 7.A Allan Borg, der har sine elever med.

Tinge og Cecilie fra 7.A var spændte, men glædede sig også til at komme i gang på deres nye skole. Foto: Jacob Schultz.

- Måske kan vi komme til at savne en base. Men det er en fed skole, og det har været en rigtig god første skoledag, så vi glæder os vildt, smiler Tinge Allerøg og Cecilie Kofoed fra 7.A, inden da skal videre på en rundvisning på deres nye skole.

Frelloskolen

Ny og nytænkende skole på Dalgasvej 6 i Varde opkaldt efter Varde Kommunes æresborger og billedkunstner Otto Frello (1924 - 2015).

På skolen er klasseværelser erstattet af faglokaler og faglaboratorier ude og inde, som klasserne cirkulerer rundt til alt efter fag og formål.

Frelloskolen er 9.576 m2 stor med et grundareal på cirka 45.000 m2 og har cirka 900 elever fordelt på 0. - 9. klasse

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Varde For abonnenter

Lystfiskere fatter ikke Fødevarestyrelsens forbud: Årtiers succesfyldt yngelpleje sat på pause på grund af fiskevirus i dambrug

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Varde

Stig hænger plakater op, selv om han og Conny måtte have krisehjælp: Derfor bakker hustruen op om genvalg

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce