Annonce
Mindeord

Mindeord over Søren Rosenlund Christensen: En stor motor gik i stå

Tidligere chefredaktør Søren Christensen er død 44 år gammel. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Mindeord: Hans Krabbe, chefredaktør, Midtjyllands Avis, skriver mindeord om Søren Rosenlund Christensen:

Hvis livet var et cykelløb, så havde min ven, Søren Rosenlund Christensen, netop kørt sig varm og placeret sig rigtigt i feltet, så han var klar til at spille sin naturlige hovedrolle i resten af konkurrencen.

Men det fik han ikke lov til. Fredag aften døde Søren af de komplikationer, han fik i forbindelse med et trafikuheld to døgn tidligere, hvor han blev kørt ned under en af de træningsture på racercyklen, som han brugte til at klare sin skarpe hjerne og samtidig røgte den for nye ideer og initiativer.

Søren blev kun 44 år. Tilbage med den største smerte sidder naturligvis Arina og drengene, Frederik og Stian, der skal håndtere chokket over at miste Søren på et tidspunkt, hvor livet først skulle til at folde sig ud. Nu må de rykke endnu tættere sammen i mindet om en enestående mand og far.

For Søren Rosenlund Christensen var et livstykke af de sjældne, og han nåede - sin unge alder til trods - at sætte sig spor i hjembyen Tønder, i Ringkøbing-området og på Bornholm, så ingen, der blev ramt af hans stråleglans, nogensinde glemmer ham. I Aalborg var Søren først lige kommet i gang med gearskiftet og den nye retning for Nordjyske. Han var stolt over at have fået depechen, han var klar, og han glædede sig til for tredje gang at prøve kræfter med at revitalisere et mediehus i en brydningstid for branchen.

Annonce

Rollemodel og inspirator

Jeg lærte Søren at kende i en moden alder. Jeg ville gerne have mødt ham tidligere. Og kendt ham længere. Nu må jeg nøjes med de stærke minder om en helt særlig mand, publicist og cykelmenneske.

Søren var sjov. Når han havde taget temperaturen på en debat, kunne han i én sætning, med vid, bid og glimt i øjet perspektivere, så tingene faldt på plads. Men han var også en no-nonsens mand med sine meningers mod og ligeglad med ikke at være ven med alle. Som en ægte publicist. Han stod på mål for de egne, hans medier repræsenterede, og han var som leder, kommunikator, interviewer, eventmager og rollemodel fremtiden i en branche, der sukker efter ungdom, innovation og fanden-i-voldskhed.

For mig var Søren ven, sparringspartner og en, der gav læ, når den vestenvind, han holdt af at slås med, tvang ham ned over racerens styr. Jeg kommer til at savne hans drillende, iagttagende blik og skæve smil. Og sms’erne, der spredte lys som de første erantis. Ironisk nok blev en træningstur på den elskede cykel begyndelsen til enden for Søren.

Arinas, Frederiks og Stians store motor blev helt ubegribeligt slukket på et tidspunkt, hvor den først for alvor skulle til at trække watt i livets store etapeløb.

Æret være Søren Rosenlund Christensens minde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Esbjerg For abonnenter

Ramt af vandmasserne: - Vi kan sidde i stuen og fiske

Annonce