Annonce
Team Esbjerg

En stor overraskelse: Nu er Team Esbjergs Elma Halilcevic pludselig med på A-landsholdet

Emma Friis fra Herning-Ikast har pådraget sig en knæskade, og derfor er Team Esbjergs Elma Halilcevic nu indkaldt til lørdagens A-landskamp mod Spanien. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Team Esbjergs Elma Halilcevic er blevet indkaldt til landsholdstruppen, der lørdag kl. 16.10 spiller deres anden testkamp mod Spanien.

Halilcevic erstatter Herning-Ikasts Emma Friis, der i torsdagens første opgør mod Spanien pådrog sig en skade.

Det danske kvindelandshold i håndbold er i denne uge samlet i Hillerød, hvor der spilles to testkampe mod Spanien. Torsdag aften spillede håndbolddamerne den første kamp i Royal Stage Hillerød.

Annonce

Kampen endte med en dansk sejr på tre mål, men i slutningen af kampen pådrog venstrefløjen Emma Friis sig en knæskade, der betyder, at hun må udgå af landsholdssamlingen.

Som erstatning, har Jesper Jensen sendt bud efter 21-årige Elma Halilcevic fra Team Esbjerg. Det er en spiller, som landstræneren kender særdeles godt, da han som bekendt er klubtræner i Team Esbjerg i dagligdagen.

I Team Esbjerg står Halilcevic i skyggen af norske Sanna Solberg, og hun har derfor efter denne sæson valgt at skifte til Nykøbing Falster.

Halilcevic, der har bosniske forældre, har i alt spillet 40 kampe på diverse ungdomslandshold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce