x
Annonce
forside

En stor stjerne faldt brat

En stor stjerne faldt brat.

Den var på vej i rigtig mange år, tanken og planerne for et verdenskendt og megadyrt Streetdome. Og endelig i 2014 blev det født og proklameret som den "verdens-stjerne", som de mange års drømmerier havde vænnet os til at fantasere om. Men i dag - 4 år efter - konstaterer vi, at det var en kold og uvirkelig stjerne, der faldt alt for hurtig ned fra sin himmel, og ligger nu gispende efter at få vejret og et meningsfuld indhold. Vi har længe stået på afstand og set på, at der overfor den meget store investering som blev foretaget, med fonds-opbakninger, har der ikke været ansvarsfulde personer, med de tilstrækkelige visioner, om hvordan et sådant "Eldorado" skal drives, så det tiltrækker børn og helt unge. Vi må konstatere, at der er for få, der føler et medansvar. Det har været et "most", hører vi, at alle bare kan komme, nyde faciliteterne uden nogen form for forpligtigelser. Og vi borgere, for hvem dette "Streetdome", vi ikke hverken kan eller har mulighed for at kunne bruge, men udelukkende er et sted, hvor vi håbede vore børn og unge kunne få en meningsfuld hobby, må konstatere, på almindelige dage bare er en tomt og bestandig meget dyr investering, som ikke har den værdi, som der i 2014 var lagt op til. Derfor har formanden for idrætssamvirket Svend Aage Dyrholm megen ret i, at det bør i "Streedome" være, som i alle idrætsforeninger, en form for medlemskab og kontingent betaling og dermed et medansvar overfor, at anlægget bliver brugt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce