Annonce
forside

En storbondes bekendelser

Læserbrev: Under overskriften: Storbonde er rystet over kommunes millionforbrug, forsøger Martin Lund Madsen endnu en gang at påkalde sig det omgivende samfunds blå stempel som offer.

Kommunen har brugt de penge, der er nødvendige for at rette op på andres fejl og dæmme op for - ja, storbondens forsøg på organiseret jagt på myndighed og ikke mindst almenvellets behov. Selv har denne storbonde, der leger "lille mand" brugt flere kroner på den "leg" end kommunen har, så hvorfor så "rystet" hr. Madsen?

Det er tydeligt, at herregårdsfruen Britta Schall Holbergs søn Jacob, der er advokat for storbonden, ikke har det mest nærliggende incitament til at stoppe mens legen er god. Der er jo penge i skidtet - som det så ofte udtrykkes på bramfri vis, og advokatfirmaet Bech-Bruun, der blev kendt under hvidvask afsløringer, er vel udvalgt med omhu, må man tro.

Søndagens udmærkede klumme i JydskeVestkysten fokuserer bl.a. på, hvad Vejen Kommune ellers skal gøre, efter at have takket nej til at købe Martin Lund Madsens ejendom (for ca. 60 mio. skattekroner). Her kunne et råd fra Schall Holberg advokaten bibringe en smule fornuft til storbonden, al den stund at han må vide, at det ganske enkelt vil være ulovligt for kommunen at smide 60 mio. efter en løsning, der kan findes lovligt for et par mio.

Han vælger imidlertid at tie og polstre advokatfirmaet, og det er til gengæld ikke ulovligt - kun grådigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce