Annonce
Håndbold

En træls situation: Pelle Schilling står uden en ny klub

Pelle Schilling er i øjeblikket på klubjagt. Foto: Ole Nielsen
Udlandseventyret lader vente på sig for venstrefløjen, der havde håbet på at kunne lande en aftale med en fransk klub.

Kærligheden kalder.

Det er en kendt og elsket sang med Sanne Salomonsen, og måske har den tidligere Ribe-Esbjerg-fløj Pelle Schilling også nynnet med på den i den seneste tid.

I hvert fald har Schilling pakket sit liv i flyttekasser og har sat kursen sydpå, hvor han i øjeblikket holder ferie i Spanien sammen med kæresten Lara Gonzalez Ortega, der tidligere spillede i Team Esbjerg.

- Lara skal også i næste sæson spille i Besancon i Frankrig. Den klub har også et herrehold i den næstbedste række, og det var egentlig min førsteprioritet at spille for dem, men de har desværre lige meddelt, at de ikke har økonomi til at lave en aftale med mig. Det er lidt ærgerligt, forklarer Pelle Schilling.

- Desuden har jeg været i kontakt med en anden klub, men de har valgt en anden. Det er jo fair nok, så nu må jeg så se, hvad jeg finder ud af. Jeg har sat min agent på sagen.

Lykkes det ikke at finde en klub i Frankrig, kan det godt være, at Schilling vender snuden hjemover igen.

- Da det stod klart, at jeg ikke skulle fortsætte i Ribe-Esbjerg, fik jeg også nogle henvendelser fra danske klubber. Dengang afviste jeg dem i første omgang, men nu er situationen en anden. Jeg er selvfølgelig ved at være en smule presset, men jeg tror nu nok, at jeg skal nå at finde en god klub til den kommende sæson.

Schillings gamle klub, Ribe-Esbjerg HH, har sine to venstrefløje på plads, da Kasper Kvist fortsætter og Lasse Uth er hentet i Nordsjælland Håndbold.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce