Annonce
Varde

En træt DF-partisoldat tager nederlaget med oprejst pande

Torbjørn Fristed har lokalt blandt andet gjort sig synlig som forkæmper for, at unge skal føle sig trygge, når de går i byen i nattelivet i Varde. Arkivfoto: Yvonn Tittel
Torbjørn Fristed, spidskandidat for Dansk Folkeparti i Haderslevkredsen, erkendte onsdag aften, at han ikke kommer i Folketinget. Han har af egen lomme brugt 60-70.000 kroner på valgkampen.

Heager: Med kun tre kandidater valgt ind for Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds og mere end en halvering, tror spidskandidat for Haderslev, Torbjørn Fristed, der bor i Heager ved Varde, ikke på, at han kommer i Foketinget.

- Selvom de personlige stemmer ikke er talt op endnu, tror jeg ikke på det, siger han.

Valgaftenen blev holdt hjemme, sammen med sønnerne.

- Jeg var bare træt. Jeg har brugt 15 timer eller mere i døgnet i fire uger, og har ikke set mine børn ret meget.

Ikke noget med at tage til hovedkvarteret og de andre i København?

- Der er ingen grund til at tage til København for at sidde der og mugge over, at vi fik en lussing. Det kunne jeg lige så godt gøre hjemme.

Annonce

Masser af penge og afspadsering

Torbjørn Fristed, der er stabshjælper for generalen i Karup, hvor Forsvarets tre værnshovedkvarterer er samlet, havde optjent afspadsering til 24 dages fri i forbindelse med valgkampen. Så han har holdt fri, siden valget blev udskrevet.

Kan I bare bunke afspadsering sammen?

- Indenfor staten skal vi afspadsere indenfor et kvartal, med mindre man laver en afspadseringsplan sammen med sin chef. Det er ikke usædvanligt, at man gør det. Jeg har rigtig mange rejsedage, så jeg tror, det er afspadsering fra tre-fire måneder.

Udover tiden har Torbjørn Fristed brugt penge på personlig markedsføring. I alt 60-70.000 kroner har han lagt i sin valgkamp.

Hvordan har du det nu?

- Jeg er afklaret. Jeg er dødtræt. Jeg brugte lidt tid i går på at tænke, var der noget, jeg kunne have gjort anderledes. Kunne jeg have været mere synlig?

- Men jeg synes, jeg har gjort tingene rigtigt. Det vigtigste er at være synlig, og det har jeg forsøgt.

Tillid til DF og til ledelsen

- Jeg kan også se i medierne i dag, det er lidt udbredt at pege fingre, hvis ens parti har fået en lussing, men det synes jeg ikke, der er nogen grund til.

- Jeg ved ikke, hvad det er, der er skyld i, at vi gik tilbage. Det kan man analysere en hel masse på. Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kunne gøre, og jeg har tillid til partiet og til ledelsen, og vi skal nok komme igen.

Du vil ikke skrue ned for politik?

- Nu skal jeg lige vende skråen og have noget søvn. Men jeg kan heller ikke se mig selv lade være. Jeg gør det jo, fordi jeg synes, det er vigtigt, vi ændrer nogle ting, og jeg synes, det er spændende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce