Annonce
Livsstil

En truet art

Hvornår har du sidst haft en pause? Altså en vaskeægte pause, hvor du ikke laver noget? Hvor du bare glor ud i luften. Det gælder ikke, hvis du tjekker din mobiltelefon eller taler med andre. Du skal stå helt selv og mærke, hvordan tankerne falder i staver efter nogle minutter. At falde i staver er et af mine yndlingsbilleder. Det stammer fra gamle dage, hvor bødkeren - ham der kunne håndværket med at lave tønder af træ - skulle have flere metalringe om træstaverne for at holde dem fast. Hvis det ikke lykkedes, faldt alle fra hinanden.

Pausen er en truet art, selv om den er livsnødvendig og ganske gratis. Uden små pauser brænder hjernen sammen. Det er, som om det var nemmere i gamle dage at holde pause. Mine tanker er faldet i staver mange gange, når jeg ventede på bussen til og fra gymnasiet eller på vennerne, som jeg skulle mødes med på en café eller derhjemme. Eller holdt i kø på motorvejen, da jeg fik min egen bil.

Nu skal jeg virkelig kæmpe for at holde pauser forstået som ikke at lave noget. I flere minutter.

Synderen er vores smartphone, der er en mobiltelefon, der egentlig er en computer, hvor der konstant tikker mails, beskeder og opdateringer fra sociale medier såsom Instagram, Facebook og Snapchat ind. Smartphonen har nærmest udryddet pausen. Nogen vil så hævde, at de sagtens kan holde pause og bruge deres smartphone samtidig. I disse højeffektive tider er det jo smart. Men nej, siger lægen Imrad Rashid, der står bag bestselleren "Sluk - kunsten at overleve i en digital verden" og den aktuelle "Offline", der er skrevet sammen med marketingseksperten Søren Kenner.

Når du tjekker din smartphone, så kommer din hjerne automatisk på overarbejde. Aktiviteten svarer til, at din krybdyrhjerne - den mest primitive del af vores hjerne - bevæger sig gennem landskabet og er konstant på vagt for for eksempelvis ikke at blive ædt. Nu er det ikke sådan, at der er risiko for at blive ædt, når man holder pause. Det eneste, der bliver ædt, er pauserne. Ganske uden dramatik. Og det er også slemt nok, for pauser er livsnødvendige for hjernen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce