Annonce
Kultur

En tur på kunstmuseum er godt for helbredet

En tur på kunstmuseum kan styrke dit helbred, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord. Foto: Annelene Petersen
Kultur kan træne din hjerne, forebygge demens og øge din livsglæde. Det viser forskellige studier i hjerneforskning, fortæller læge og billedkunstner Lærke Egefjord.

Når du falder i staver over et gråt Hammershøi-interiør, fordyber dig i penselstrøgene i en farverig Van Gogh eller suges ind i Kviums voldsomme univers, gør du noget godt for dit helbred.

En tur på kunstmuseum, i teateret eller til koncert er sundt for din hjerne og psyke, fortæller læge, forsker og billedkunstner Lærke Egefjord.

- Vi lever i en verden med rigtig mange stimuli og inputs hele tiden, hvor det at få lov til fordybelse er en mangelvare. Og det giver hjernen ro at gå på kunstmuseum med telefonen slukket, siger hun og forklarer:

- Det hedder fokuseret opmærksomhed. Det er en tilstand, hvor der skabes nye hjerneforbindelser, synapser, som giver hjernen lov til at idéudvikle og arbejde videre. Man kan sammenligne det med, når man løber en tur, hvor man ofte får gode idéer eller finder løsninger på problemer. Når man oplever kultur, giver man hjernen pauser.

Gennem hjernescanninger har man fundet frem til, at når man ser på kunst, aktiveres pandelapperne i den forreste del af hjernen, hvor hjernenerverne, neuroner, laver forbindelser på nye måder. Det foregår hele livet med højst aktivitet i barndommen og langsommere hos ældre.

- Oplevelsen af kunst og kultur skaber nye forbindelser og udvikling af hjernen. Der er lavet et stort studie med 4000 mennesker over en 10-årig periode, som viser, at dem, der gik aktivt på museum havde nedsat risiko for at udvikle demens, siger Lærke Egefjord.

Annonce

Lærke Egefjord

er billedkunstner, læge, hjerneforsker og mindfulness-baseret coach.

bor i Aarhus.

holder foredrag og workshops om kunst og helbredet.

i 2020 kan du opleve hende her:

25.01.20: "Styrk dit helbred med kunst & kreativitet", foredrag & workshop, Kunsten, Aalborg (billetter på www.kunsten.dk).

15.02.20: "Styrk dit helbred med kreativitet," foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Odense (billetter på fuodense.dk)

01.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Emdrup (København) (billetter på www.fukbh.dk).

07.03.20: "Dyrk din kreativitet - styrk dit helbred", foredrag & workshop, FOF Aarhus (Udsolgt).

15.03.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aarhus (billetter på www.fuau.dk).

04.04.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Aalborg (billetter på https://fuaalborg.dk/aalborg/).

07.11.20: "Styrk dit helbred med kreativitet", foredrag & workshop, Folkeuniversitetet, Herning (billetter på www.fuau.dk).

Se mere på laerkeegefjord.dk.

Billig og bivirkningsfri

For raske mennesker gør museumsturen det samme som meditation eller en gåtur. Det øger ens sundhed og forebygger sygdomme. For syge kan det være et alternativ til medicin, da det dæmper symptomer på stress, angst, depression og demens.

- Man betragter kultur og museumsbesøg som flødeskum på livet. Som noget man gør, når man har overskud. Men måske skal man vende det om og sige, at når man har underskud på den mentale konto, skal man tage på museum, fordi det kan give energi og overskud. Det er billigt sammenlignet med medicin, let tilgængeligt, og så er det helt uden bivirkninger, siger hun.

Udover at påvirke synapser og neuroner kan kunst og kultur også løfte humøret.

- Det kan være meget ensomt at være sygemeldt med depression, stress eller angst, så kulturoplevelser kan være noget at være fælles om. Nogle kommuner afprøver for tiden konceptet "kultur på recept" med billedgennemgange på museer, andre steder mødes man i læsegrupper og læser skønlitteratur sammen på de lokale biblioteker. Og det giver en oplevelse af nærvær og et fællesskab, som ikke er ligeså konfronterende, som det kan være i en traditionel terapigruppe. Hører man musik sammen, sætter det gang i kemiske processer i hjernen på samme måde, som når en mor sidder med sit barn. Det skaber samhørighed mellem mennesker, forklarer Lærke Egefjord.

Livsglæde

I det hele taget styrker de kulturelle oplevelser livsglæden.

- Livsglæde er ofte forbundet med en oplevelse af flow – en mental tilstand, hvor man glemmer tid og sted og er fuldstændigt opslugt. Der findes forskning, der viser, at når man spørger folk om, hvornår de har følt sig lykkelige eller følt livsglæde i deres liv, beskriver de oplevelser af flow. Det kan være børn, der leger i sneen og er fuldstændigt opslugte. Det kan være, når man er helt fordybet i en arbejdsproces eller noget kreativt. Eller det kan være, når man fortaber sig på et kunstmuseum og pludselig har været der i otte timer. Flow i hverdagen er livsglæde, siger Lærke Egefjord.

Livsglæden og sundheden kommer både, når man oplever kultur, og når man selv tegner, maler, spiller og danser. For eksempel er der studier, som har påvist, at Parkinson-patienter får en bedring i sygdommen, hvis de går til danseundervisning. De kan simpelthen pludselig tage danseskridt, de ikke har kunnet udføre på grund af sygdommen. Og andre undersøgelser har scannet musikeres hjerner, mens de komponerer musik, og vist, at de kreative tanker øger aktiviteten i hjernen.

- Man skal vælge den form for kultur og kreativitet, som man bedst kan lide. Det vigtigste er, at man er motiveret og glad over at komme af sted eller i gang, for hvis man ikke gør det i virkeligheden, er alle de gode teorier ligegyldige, siger hun.

Lærke Egefjord er læge, hjerneforsker og billedkunstner. Foto: PR
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce