Annonce
Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

1,2 million følgere på Instagram. 1,7 millioner følgere på Facebook. 800.000 følgere på Tiktok. Freestyleren Brian "Brizze" Mengel, der rundede 1. divisions-truppen i det gamle Kolding FC og nu spiller på futsal-landsholdet er en verdenstjerne indenfor freestyle. Det er tekniske artisterier med en fodbold. Han spillede en halvleg med unge ledige fra Vejen Kommune, der bankede de ansatte fra FC Selvi fra Jobcentret 6-4 på vejen Stadion. Foto: Brian Lindholt
Unge ledige fik med hjælp af verdensstjernen Brian "Brizze" Mengel, da de bankede Jobcentret med 6-4 i fodbold. Og projektet Fodbold for fremtiden i Vejen virker. Ti er allerede kommet i gang med uddannelse og arbejde.

Vejen: Folketingsmedlem Troels Ravn var dommer og Jobcentret venligt stemt med et diskutabelt frispark, der førte til scoring.

De unge ledige, der på dagen var forstærket med tre tidligere førsteholdsspillere fra Vejen Sports Forening og freestyle-verdenstjernen Brian "Brizze" Mengel fra futsal-landsholdet, viste nu ingen nåde og sejrede 6-4 (3-1). Faktisk førte de 5-1, inden banen blev gjort mindre og de højintense løb kortere til Jobcentrets klare fordel. Eller også var de unge ledige bare venlige i slutfasen.

DBU, Vejen Kommune, Jobcentret og Vejen Sports Forening er aktørerne i projektet Fodbold for fremtiden, der med støtte fra Velux-fonden skal få unge i uddannelse eller job. 21 unge var med fra start, da det blev skudt i gang i april. Og det virker.

Annonce

- Jeg er i hvert fald kommet i bedre form og hygger mig med spillet. Vi har samspil og holdudøvelser, og jeg sigter på snart at komme i gang med noget lager og logistik, siger Martin Henriksen, der ikke har spillet fodbold på klubniveau siden de helt spæde ungdomsår.

"Fiskeren fra Thyborøn"

Niklas Christiansen, der undervejs i kampen efter et hattrick fik kælenavnet "Fiskeren fra Thyborøn", har også rykket sig i forløbet.

- Jeg skal snart starte på en It-uddannelse, og jeg har også fået lyst til en træner- og dommeruddannelse. Det har også givet et større netværk. Nogle af os mødes også udenfor fodbolden, siger Niklas Christiansen, der egentlig ikke ved, hvordan kælenavnet opstod.

- For jeg er hverken fra fisker eller fra Thyborøn, men det må være noget med at fiske afleveringerne, smiler han.

Annonce

Mentor: Det virker

Thomas Dinesen, tidligere førsteholdstræner i Vejen SF og tilknyttet Jobcentret, er tovholder og står for de to ugentlige træninger samt andre mentoropgaver i projektet.

- De unge har rykket sig vildt. Vi var 21 fra start. Et par stykker faldt fra, men vi har allerede fået ti ud i arbejde og uddannelse, og det er høje tal. Rent fysisk har de rykket sig, og det at være del af en gruppe giver en enorm glæde og energi. Her er folk, der har haft social angst, og vi kender alle hinandens historier. De lærer at stå ved, hvem de er.  Her er folk, der også har fået lyst til at gå i gang med træner- og dommerarbejde, siger Thomas Dinesen.

De unge har rykket sig vildt. Vi var 21 fra start. Et par stykker faldt fra, men vi har allerede fået ti ud i arbejde og uddannelse, og det er høje tal.

Thomas Dinesen, træner og mentor

At Jobcentrets ansatte stod på den anden side af midterlinjen var ikke tilfældigt.

- Rollerne ændrer sig, når man spiller fodbold. Alle er lige, og de unge kan se, at Jobcentrets ansatte er mennesker af kød og blod som dem selv, siger Thomas Dinesen.

Projektet Fodbold for fremtiden løber frem til 18. november og skal så evalueres.

- Om der kommer en version 2.0 ved vi ikke endnu, men det virker og er en relativ billig beslutning, siger Thomas Dinesen.

Annonce

Politiker: Pengene værd

Jørgen Thøgersen, der er formand for Udvalget for sundhed, kultur og fritid, er imponeret over arbejdet.

- Det har været pengene værd. Fodbold, holdsport og idrætten generelt kan noget med fællesskab, der er sundt. Jeg har selv arbejdet med unge ledige i mit civile liv, og det er min erfaring herfra, at rigtig mange unge ledige har en tendens til at lukke sig inde. Det er rigtigt sundt at hive sig selv op og have noget at stå op til. Og det er være del af et fællesskab som her, det skaber energi. Vi har også haft et cykelprojekt, hvor unge trænede sig op til at køre op ad Alpe d'Huez og senere cykle Danmark Rundt, siger Jørgen Thøgersen, der var blandt tilskuere.

Verdensstjernen Brian "Brizze" Mengel var med i første halvleg og gav sig også tid til selfies med det ungdommelige publikum, inden han hastede videre til et nyt arrangement i Silkeborg.

Brian "Brizze" Mengel

Brian "Brizze" Mengel, der oprindelig stammer fra Christiansfeld, er en fodboldfreestyler i verdensklasse med ekstremt mange følgere på sociale medier som Facebook, Instagram og Tiktok.

Som drenge og juniorspiller spillede han for Sønderjyske, og han var tidligt i seniorkarrieren med i 1. divisionstruppen hos hedengangne Kolding FC. Nu spiller han på futsal-landsholdet.

Han startede sit ekvilibristiske fodboldeventyr som hobby og tidsfordriv, men har som professionel freestyler siden 2008 været i stand til at leve af alle sine svære boldkunstner og tekniske artisterier og markeret sig internationalt.

Undervejs i karrieren har Brian "Brizze" Mengel også været engageret i Brian Laudrup og Lars Høghs street fodbold-team.

Fodbold for fremtiden

Fodbold for fremtiden er et samarbejde med mellem DBU, Jobcentret, Vejen Kommune og Vejen Sports Forening. der skal få unge i uddannelse eller job.

Selve forløbet strækker sig over 26 uger, hvor de unge mødes to gange om ugen a fire timer. Samarbejdet skal bidrage til at det lykkes for deltagerne at finde vejen til job eller uddannelse.

Forløbet indeholder blandt andet:

Fodboldtræning med inspiration fra Fodbold Fitnes og klubbens egne træningspas.

Job- og praktikbesøg inklusiv samtaler.

Virksomheds- og uddannelsesbesøg.

Muligheder for opgaver i klubben - eksempelvis ved kampafviklinger, stævner og events.

Intro til træner og dommerkurser-

Intro til sund kost og motion.

Sociale arrangementer og fællesspisning.

Temaoplæg.

Martin Henriksen i midten er klar til at blive skiftet ind, mens træner Thomas Dinesen følger slagets gang. Foto: Brian Lindholt


- Yes. Det er klasse. træner Thomas Dinesen jubler over endnu en scoring til de unge ledige, der besejrede Jobcentret 6-4. Projektet Fodbold for fremtiden har sendt flere ledige unge i gang med uddannelse og arbejde i Vejen Kommune. Foto: Brian Lindholt
Og der er mål. De unge ledige har indledt målfesten mod de ansatte fra Jobcentret. Foto: Brian Lindholt
Borgmesterkandidat Jørgen Thøgersen havde taget turen forbi Vejen Stadion, og fodbold kan bare noget, der styrker fællesskabsfølelsen. Foto: Brian Lindholt
Folketingsmedlem Troels Ravn delte sol og vind lige, da unge ledige besejrede Jobcentrets ansatte. Troels Ravn spiller selv fodbold i fritiden og dømmer kampe op til serie 3-niveau. Foto: Brian Lindholt
Annonce
Vejen For abonnenter

Behov for mere parkering: 75 nye pladser kommer til at koste næsten to millioner kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra pressemøde: Skolebørn sendes hjem, og nattelivet lukkes ned

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Nordtyskland

Sværtbevæbnet dansker er fængslet syd for grænsen i forbindelse med kæmpe narkosag

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Vejen

Afstemning om borgmesterposten: Tre partier undlod at bakke op

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Haderslev

Gravhund angreb hjemmeplejen: Pensionist var uden skyld i, at hans hund bed og kradsede hjemmehjælper

Erhverv For abonnenter

Tre venner fra 3.g bag nyt iværksætterfirma: Vil skrotte karkluden og sæbe til rengøring

Aabenraa

I weekenden protesterer hundredvis af bilentusiaster i gaderne: Politiet forventer trafikale problemer

Annonce