Annonce
Aabenraa

Endelig er kommune sluppet af med historisk villa: Det har været dyre lærepenge

Det er Henrik Ehlert, ejer af H.E. Vand & Energi Service ApS, der har købt Bjerggade 1 af Aabenraa Kommune. Sammen med Bendix Petersen fra Jysk Elservice i Kliplev går han nu i gang med at totalrenovere stedet. Foto: Jacob Schultz
I andet forsøg lykkedes det Aabenraa Kommune at sælge den bevaringsværdige ejendom Bjerggade 1. Lokal håndværker er køberen, og udvalgsformand håber, at den langstrakte sag nu endelig får en lykkelig afslutning.

Aabenraa: For to uger siden overdrog Aabenraa Kommune nøglerne til Bjerggade 1 til ejendommens nye ejer.

Det skete med et lettelsens suk. Som formanden for vækstudvalget for land og by, Philip Tietje, der har siddet med sagen, udtrykker det:

- Det er alletiders, at vi nu er kommet i mål med den bygning, for det har været én, lang lidelseshistorie.

Og ikke nok med, den har været lang. Den har også været dyr. Samlet set har det kostet Aabenraa Kommune - og dermed skatteborgerne - 770.000 kroner, at man tilbage i 2012 nægtede den daværende ejer, Dennis Pollow, lov til at rive skibsreder Friedrich Clausens "Villa Frida" fra 1904 ned, fordi den var bevaringsværdig.

Det blev begyndelsen på fem års juridisk tovtrækkeri, der i sommeren 2017 endte med, at kommunen blev tvunget til at overtage ejendommen og betale Dennis Pollow 914.000 kroner i erstatning.

Annonce

Sådan ser regnestykket ud

  • Kommunens Bjerggade 1-regnestykke ser således ud:
  • Erstatningen til den tidligere ejer, Dennis Pollow, lød på i alt 941.000 kroner - de 650.000 kroner i decideret erstatning, plus refusion af de udgifter, han havde haft til ejendommen i den periode på godt to år, hvor sagen kørte i taksationssystemet.

  • 326.443 kroner i sagsomkostninger og udgifter til ekstern advokatbistand, da kommunen valgte at hente en ekspert i taksationssager, Aarhus-advokaten Jens Flensborg, ind til at føre sagen, der blev afsluttet i sommeren 2017.

  • Efterfølgende har Aabenraa Kommune brugt cirka 300.000 kroner. De er gået til drift- og vedligeholdelse af ejendommen plus udgifter i forbindelse med salget såsom mæglersalær, indhentelse af dokumenter og diverse rapporter.
  • Samlet løber det op i 1,57 millioner kroner. Herfra skal så trækkes de 800.000 kroner, Henrik Ehlert har betalt for ejendommen.

Kapital, lyst og evner

Siden har Aabenraa Kommune i to omgange forsøgt at sælge den stærkt renoveringskrævende villa, og i anden omgang lykkedes det altså. Køberen er den lokale håndværker Henrik Ehlert, der driver H.E. Vand & Energi Service ApS.

Ud over, at Ehlert kom med det højeste af de to bud, der kom ind, opfyldte han også kravet om at fremlægge en plan for, hvad der skal ske med ejendommen. 800.000 kroner har han samlet måtte givet for stedet.

- Vi har søgt efter en ny ejer, der havde kapitalen, lysten og evnerne til at sikre ejendommens bevaringsværdi, så nu ender det forhåbentlig positivt, siger Philip Tietje.

Bevaring skal give mening

Sagen har altså varet i alt syv år, kostet kommunen trekvart millioner kroner, og stillet spørgsmålet "havde du vidst, hvad du ved i dag, havde I så givet Pollow lov til at rive ned?", svarer udvalgsformanden:

- Ja, det tror jeg nok. Vi har lært meget af sagen, men det har været dyre lærepenge, siger Philip Tietje og uddyber:

- Sagen har lært mig, at vi skal være omhyggelige med at have en plan for, hvad vi vil, når vi laver en bevarende lokalplan. Vi skal passe på vores bevaringsværdige bygninger, men vi skal ikke gøre det for enhver pris - det skal også give mening.

Derfor er udvalgsformanden aktuelt ikke sikker på, at den danske børnehave på Grønnevej i Tinglev per automatik bare skal bevares, og derfor endte det også med, at Gendarmerigården i Rens blev revet ned på trods af, at den var vurderet lige så bevaringsværdig som Bjerggade 1. Fordi der ganske enkelt ikke var udsigt til, at den nogen sinde skulle komme i brug igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];