Annonce
Varde

Endelig gang i turistattraktionerne: Mange besøg trods restriktioner i fyrtårn og på Tirpitz

Blåvandshuk Fyr og Tirpitz er genåbnet og har haft mange besøg de første dage. Arkivfotos: Orla Lund/Joan Karlsen
Der er atter gang i to store trækplastre i Blåvand. Der kom godt med gæster i Kristi himmelfartsferien.
Annonce

Blåvand: Direktør i Vardemuseerne Claus K. Jensen sagde selv, at han brugte et ordforråd, som var han Kaptajn Haddock, da regeringen i første omgang undlod at lade museer og andre kulturelle attraktioner genåbne - den såkaldte fase to, når det kommer til coranaoplukninger. Men så fik museerne alligevel lov, og museumsflagskibet i Varde Kommune, Tirpitz i Blåvand, åbnede straks fredag. Så nu er der ikke brug for tegneseriekaptajnens farverige ordforråd så som: "Børste, cykeltyv, daddelplukker, desertør, dovendyr, drukkenbolt, egoist, og fedthalefår."

En anden stor turistattraktion, nemlig Blåvandshuk Fyr, genåbnede også. Den offentlige opstigning i fyrtårnet hører også under Vardemuseerne.

Trods corona-restriktioner blev genåbningen af de to attraktioner et tilløbsstykke.

Åbning af nyt museum udskydes nogle måneder

  • Corona kommer formentlig til at koste et par måneder, hvad angår åbningen af museet Flugt i Oksbøl.
  • Det var berammet til at åbne omkring årsskiftet til 2022. Men nu bliver åbningen foråret 2022.
  • Det skyldes ikke manglende indtægter under corona, selv om Vardemusserne vil miste nogle millioner kroner i indtægt.
  • Det skyldes derimod, at coronarestriktioner har udskudt planlægningen.
Annonce

Køb billet til et bestemt tidspunkt

I Tirpitz gælder det, at museet højst har 300 inde ad gangen. Gæsterne lukkes ind på et bestemt tidspunkt - hvert kvarter. Man kan bestille sin billet over nettet til et fastlagt tidspunkt.

- Det var rigtig mange, der over nettet købte billet til et bestemt tidspunkt, siger Claus K. Jensen om de første erfaringer i Kristi himmelfartsferien.

Der lukkes hvert kvarter 40 gæster ind på Tirpitz. Der var op mod 1500 inde fredag, lørdag og søndag. Flest var der lørdag med 600 besøg. De besøgstal minder om en Kristi himmelfartsferie uden coronarestriktioner, vurderer Claus K. Jensen.

Annonce

Gang i trappen

Der var også godt gang i de 170 trappetrin, der leder 39 meter op i Blåvandshuk Fyr. Fyret blev også genåbnet fredag. Her er der nogle restriktioner.

Der sendes 15 personer op i fyret ad gangen. De får så instruktioner om, at de skal være nede igen i løbet af 20 minutter.

- Så undgår vi modsatrettet trafik på trappen, siger Claus K. Jensen.

Trods restriktionerne var der 300 oppe i fyrtårnet lørdag med godt vejr.

Tirsdag åbner der atter museer under Vardemuseerne. Det drejer sig om Museum Frello i Varde og Varde Artillerimuseum samt Janus - Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup. Nymindegab Museum er under en planlagt ombygning og åbner derfor ikke tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce