Annonce
Kolding

Endelig godt nyt: Geografisk Have genåbner

Et par heste, en kælen gris på slankekur, geder med kid, nogle kaniner, en fed kat og dyrepasser Jørgen Peter Jørgensen er de eneste levende væsner, gennem længere tid har rumsteret i haven. Men nu er Geografisk Have klar til at åbne for sine gæster. Foto: Peter Leth-Larsen
Der har været langt mellem de gode nyheder under coronakrisen, men nu er foråret i hvert fald på vej i Geografisk Have, som har besluttet sig for at genåbne for publikum.

Kolding: Siden Danmark lukkede ned, er det stort set kun dyrepasseren, der har haft sin daglige gang i Geografisk Have. Men de seneste dage er også gartnerne vendt tilbage i små hold og med spredte arbejdstider, og nu er Koldings grønne attraktion også parat til at slå porten op for sine gæster.

Det sker allerede skærtorsdag, hvor porten går op klokken 10.

- Vi har spurgt hos politiet, hvilke regler vi skal holde os til. Og her er meldingen, at vi på lige fod med zoologiske haver og safariparker har lov til at holde åbent, hvis ellers gæsterne lever op til de samme regler for samvær, som der også gælder udenfor haven, fortæller Lene Holm, der er direktør i Geografisk Have.

Det betyder først og fremmest, at gæsterne ikke må stimle sammen og være ti eller flere personer i det samme område. Det er en regel, de fleste gennem coronakrisen for længst har vænnet sig til i hverdagen.

- Vores vurdering er, at den regel kan man godt efterleve hos os i de store åbne områder. Men det er klart, at det er op til publikum, at det kan komme til at fungere, for ellers bliver vi nødt til at lukke ned igen, siger Lene Holm.

Annonce

Haven i magasinform

Hvis man ikke kan besøge haven, selv om den nu åbner, kan man opleve Geografisk Have i magasin-form.

Det nye magasin Lykkefund kan man læse, hvis man klikker ind på havens hjemmeside www.geografiskhave.dk

I begrænset udgave

Når gæsterne ankommer, får alle et ark med ordensregler udleveret inde i receptionen.

Geografisk Have har også selv taget en del forholdsregler for at beskytte alle mod smitte. Blandt andet er der lukket i væksthuset og på legepladserne, mens der til gengæld bliver gjort rent hyppigere end normalt inde på toiletterne.

- Vi ved, at vores gæster har savnet Geografisk Have, og derfor er der heller ikke grund til at holde lukket i et eneste sekund mere, end det er nødvendigt. Men det bliver selvfølgelig i en begrænset og kontrolleret form, ligesom det også gælder for resten af oplukningen af vores samfund, siger Lene Holm.

Mens gæsterne har været borte fra haven, er der kommet flere så gedekid til. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce