Annonce
Haderslev

Endelig sker der noget: Ny butik åbner på Vojens Banegård

Formanden for Forum Vojens, Karl Posselt, tror på, at KFUM's Sociale Arbejde kan få planerne til at køre rundt og fungere. Foto: DSB Ejendomme
Der kommer langt om længe liv i Vojens Banegård, som har stået tom i mange år. KFUM's Sociale Arbejde overtager den 1. oktober lejemålene af DSB's lokaler på stationen, hvor planen er at åbne en genbrugsbutik samt at indrette et lokale til kulturelle formål.

Vojens: Trafikken kører hver dag ind og ud og igennem Vojens Banegård, og snart får pendlere, pensionister og andre personer på perronen lejlighed til at slå et smut forbi stationen uden at blive mødt af tomme lokaler.

Organisationen KFUM's Sociale Arbejde overtager den 1. oktober lejemålene for DSB Ejendommes to erhvervslokaler i stueetagen. Her skal der efter planen åbnes en ny genbrugsbutik i det ene lokale, mens det andet skal indrettes til kulturelle og sociale formål.

Karl Posselt er formand for Forum Vojens, som i flere år har ønsket at få mere aktivitet i den tomme stationsbygning, og nyheden glæder ham.

- Jeg synes, at det er et meget væsentligt fremskridt. Vi kørte selv lidt fast, fordi det aldrig lykkedes, selvom vi havde mange forskellige idéer. Nu håber vi, at ketchuppen kommer ud af flasken, siger han.

Annonce

KFUM's Sociale Arbejde

  • Blev grundlagt i 1918 og fusionerede i 2014 med Ungdommens Vel under det fælles navn KFUM's Sociale Arbejde.
  • Er én af en række selvstændige organisationer på landsplan, som udspringer af KFUM- og KFUK-bevægelserne, og KFUM's Sociale Arbejde må derfor ikke forveksles med organisationer som KFUM-spejderne og KFUM's Idrætsforbund.
  • Er en NGO, som arbejder på folkekirkelig grund og med et kristent menneskesyn.
  • Har cirka 850 ansatte og omkring 2000 frivillige, som sigter efter at skabe værdige kår for ensomme, hjemløse, psykisk syge, misbrugere, fattige og andre, som har det svært.

Ballade i flere år

Udover en genbrugsbutik i det ene lokale er planen, at KFUM's Sociale Arbejde vil bruge det andet lokale til kulturelle og sociale formål. Karl Posselt kalder det en ''åben invitation'' for foreninger og borgere i Vojens til at skabe liv og aktivitet.

KFUM's Sociale Arbejde foreslår selv, at lokalet kan bruges til for eksempel kunstudstillinger og af bogklubber, ligesom også unge kan bruge lokalet som mødested.

Og netop på de unge, håber Karl Posselt, at de nye planer kan få en positiv indflydelse. Gennem flere år har der nemlig været sager om ballade i og omkring stationsbygningen.

- Det er selvfølgelig helt i orden, at unge samles. Langt de fleste er også søde og rare, men det kan jo skride, hvis folk ved stationen vil sælge dem det ene og det andet. Når der kommer folk på stationen i dagligdagen, så kan man forvente, at man får fjernet de værste, siger han.

Kan føre til mere

Udover at glæde sig over de nye planer for Vojens Banegård, så håber Karl Posselt på, at det kan føre mere med sig.

Formanden for Forum Vojens nævner banegårdspladsen, som ifølge ham trænger til et løft.

- Den lider efter mange års manglende renovering. Det, håber vi, kommunen vil sætte på budgettet i 2020, så der kan blive gjort noget ved det, siger han.

Ydermere og endnu længere ude i fremtiden håber han på, at en renoveret banegårdsplads kan føre til, at det gamle posthus, som også ligger i stationsbygningen, kan blive solgt. Posthuset har stået tomt, siden DSB's billetsalg og minikiosk lukkede på stationen i 2013.

Minikiosken og billetsalget på Vojens Banegård lukkede i 2013. Foto: DSB Ejendomme

Stor erfaring

Vojens er langt fra den første by, hvor KFUM's Sociale Arbejde åbner en genbrugsforretning. Planerne er en del af et større projekt fra organisationen, som har butikker i hele landet.

Karl Posselt håber på, at organisationens erfaring kan være med til at gøre projektet holdbart.

- Jeg håber på, at de har så meget pondus, så meget erfaring og så meget styr på, hvad de laver, at de kan få det til at hænge sammen. Og det har jeg indtryk af, at de har, siger han.

KFUM's Sociale Arbejde søger i øjeblikket en frivillig, daglig leder til genbrugsbutikken og en frivillig eventkoordinator til de kulturelle og sociale arrangementer.

I flere år har der været problemer med ballade i og omkring stationen, og det har flere gange fået DSB til at hænge disse skilte op. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce