Annonce
Esbjerg

Endnu en affaldsbeholder er på vej til Esbjergs husstande

Fra 2020 skal én familieboliger sortere madaffald fra i en særskilt affaldsbeholder. Hver husstand får også en køkkenspand og plastposer til madaffaldet. Foto: Esbjerg Kommune

Et forsøg i Tjæreborg viser, at borgerne hurtigt vænner sig til at sortere madaffald fra restaffaldet - og mange vil gerne på den måde bidrage til et bedre miljø. Fra 2020 kommer ordningen til at omfatte hele kommunen.

Esbjerg: Fra 2020 skal én-familieboliger i Esbjerg Kommune sortere madaffald fra i en særskilt affaldsbeholder. Samtidig får husstanden en ekstra udendørs skraldespand til madaffald udover skraldespanden til restaffald. Hver husstand får også en køkkenspand og plastposer til madaffaldet.

- 2020 kan måske virke som langt ude i fremtiden. Men der er mange ting, vi skal tage hånd om, inden en ny affaldsordning kan sættes i værk, siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S), i en pressemeddelelse.

Udvalget skeler til andre kommuners erfaringer, men især på resultaterne fra kommunens eget forsøg i Tjæreborg, hvor borgerne sorterede madaffald fra i et år. Det viste, at plastposer til madaffald i køkkenet og en separat beholder uden for var den foretrukne løsning.

Annonce
Rammerne for indsamling af madaffald i Esbjerg Kommune er nu vedtaget. Foto: Esbjerg Kommune

Spandene tømmes hver 14. dag

På landsplan er det målet, at halvdelen af alt husholdningsaffald skal genanvendes fra år 2022. Søren Heide Lambertsen har stor tiltro til kommunens borgere.

- Forsøget i Tjæreborg viser, at borgerne meget hurtigt fik et stort kendskab og vilje til at sortere madaffald fra. Det blev hurtigt en naturlig del af hverdagen, siger han.

Gennemsnitligt er 45 procent af affaldet i skraldespanden madaffald, så samtidig med den ekstra skraldespand indføres 14-dags tømning af skraldespandene.

- Det giver mulighed for at optimere på vores kørsel med skraldebilerne. Så på flere fronter har indsamlingen af madaffald en positiv indvirkning på miljøet, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Annonce