Annonce
Nordtyskland

Endnu en coronasmittet er død i Flensborg

Modelfoto: Colourbox.

FLENSBORG: I de seneste syv døgn har der været 96,4 nye tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere i Flensborg. Det oplyser kommunen i sin opdatering torsdag aften.

En enkelt smittet er gået bort, så der efterhånden har været 39 dødsfald.

14 nye er testet positive siden onsdag aften. I alt har der nu været 2000 smittede siden foråret. 1747 af dem skønnes at være raske igen. I alt har 214 aktiv smitte i sig. 440 er i karantæne.

Smitten i Slesvig-Holsten tiltager generelt. Hvor der onsdag aften var 71,7 nye smittede per 100.000 indbyggere på syv døgn er tallet torsdag aften 73,9. Det oplyser delstatens regering.

Værst ser det ud i Segeberg og Pinneberg amter i henholdsvis det centrale og sydligste Slesvig-Holsten med værdier på henholdsvis 134,2 og 120,5 nye smittede par 100.000 beboere på syv døgn.

I det seneste døgn er 358 testet positive i delstaten, mens to har mistet livet. Foruden det ene dødsfald i Flensborg er en person gået bort i Rendsburg-Eckernförde Amt.

Siden foråret har der været 50.345 tilfælde i delstaten, hvor 1438 hat mistet livet. Aktuelt er er 186 indlagt, mens 51 er i intensiv behandling. 31 får kunstigt åndedræt.

I alt skønnes 43.300 at være raske igen,

I Rendsburg-Eckernförde er 31 smittede opdaget i det forløbne døgn, i Slesvig-Flensborg amt ni og i Nordfrisland fem.

I Kiel er yderligere 39 testet positive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Annonce