Annonce
Kolding

Endnu en dag med mindre smitte i Kolding: Kæmper for at få flere testbiler tilbage til byen

Smittetallet i Kolding har heldigvis været støt faldende siden onsdag i sidste uge, Denne dag og den foregående toppede smittetallet, da der var 324,8 smittede i kommunen per 100.000 indbyggere. Arkivfoto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier
For femte dag i træk falder smittetallet i Kolding. Men det ligger stadig så meget over de alle andre kommuner end Ishøj, at det er nødvendigt at få endnu længere ned, siger kommunaldirektør

Kolding: Smittetallene i Kolding fortsætter med at gå den rigtige vej.

Mandag faldt antallet af smittede i Kolding for femte dag i træk, og det betyder, at man er nu er nede på at have 240,9 smittede per 100.000 indbyggere. 224 borgere i kommunen er i den seneste uge blevet testet positive for corona.

Kommunaldirektør Thomas Boe understreger dog, at Kolding sammen med Ishøj fortsat ligger langt over landets øvrige kommuner, når det gælder omfanget af coronasmitte.

- Derfor gælder det stadig om at holde afstand og lade sig teste. Vi skal holde fast, siger Thomas Boe.

I sidste uge var der etableret en lang række ekstra midlertidige teststeder i Kolding, da man fra myndighedernes side opfordrede alle borgere i postnummer 6000 Kolding til at blive coronatestet. Nu er der igen kun PCR-teststeder på Kokbjerg og i Ålegården  - og så i Kolding Storcenter, hvor Carelink står for at lynteste.

Men Thomas Boe oplyser, at man kæmper for at få et par ekstra testenheder til Kolding igen, så det bliver nemmere at blive testet - og ifølge kommunaldirektøren er man her begyndt at bruge de nye, kortere podepinde, der er mere skånsomme, når man skal podes i næsen.

Hvor de yngste børn mellem nul og ni år i de seneste par uger har ligget på en klar førsteplads over nye smittetilfælde i Kolding, har aldersfordelingen nu udjævnet sig.

I den seneste uge har der været næsten lige meget smitte blandt de 0-9-årige, de 20-29-årige og de 30-39-årige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce