Annonce
Nordtyskland

Endnu en fejl er fundet i plan for Femern-tunnel

Tunellen består af enorme betonelementer, der bliver by
Først havde Femern A/S overset fredede rev i ansøgningen om byggetilladelsen til den faste forbindelse. Nu viser det sig, at også en strengt beskyttet sandbanke er blevet glemt.
Annonce

FEMERN: Ved planlægningen af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland har Femern A/S ikke kun overset fredede rev ud for Puttgarden. Heller ikke en ligeså strengt fredet sandbanke fremgår af den danske ansøgning om en byggetilladelse.

Sandbanken er fundet i forbindelse med den undersøgelse af havbunden ud for Puttgarden, som Slesvig-Holstens miljøminister, Jan Philipp Albrecht, har iværksat. Endnu er undersøgelsen ikke afsluttet, men der kan ikke herske megen tvivl om, at der øst for Puttgarden ligger en vidtstrakt banke, der imidlertid mangler på de danske kort.

Annonce

Mange arter

Dermed har de slesvig-holstenske myndigheder heller ikke haft for at inddrage dette i behandlingen af byggetilladelsen til den del af tunnellen, der ligger på tysk område.

Sandbanker er som levested for mange arter særligt beskyttet ifølge både tyske og europæiske miljølove.


Sandbanken risikerer at forsvinde under et centimetertykt lag af døde alger, nitrat og kulstof.

Kim Detloff, Nabu.


I modsætning til revene ligger sandbanken ganske vist ikke direkte på tunellens linjeføring, men blot i nærheden. Men i forbindelse med byggeriet af sænketunnellen bliver banken truet ligeså meget som revene på grund af gravearbejdet og de øvrige aktiviteter, mener naturorganisationen Nabu.

- Sandbanken risikerer at forsvinde under et centimetertykt lag af døde alger, nitrat og kulstof. Dyrearter som hjertemuslinger, sandmuslinger, børsteorm ville lide under dette, hvilket igen vil være dårligt for havænder og fisk, der lever af disse dyr, mener haveksperten Kim Detloff fra Nabu.

Trafikministeriet i Kiel er ansvarlig for byggetilladelsen. Her mener man, at der i forlængelse af den nye viden skal ændres på planen. Det sagde den parlamentariske statssekretær i trafikministeriet, Thilo Rohlfs, i sidste uge.

En ændring af planerne vil efter al sandsynlighed betyde en markant forsinkelse af byggeriet.

Annonce

Dyrt og langvarigt

Egentlig vil Femern A/S allerede tage fat på byggeriet på den danske side i januar 2021 og være færdig i 2029. Men ændringerne af planen og naturgenopretning som kompensation for skader på revene risikerer at udløse flere års forsinkelser og store omkostninger.

Ifølge Kim Detloff vil det koste et to- til trecifret millionbeløb at bygge nye rev.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce