x
Annonce
Sønderjyske HH

Endnu en kamp mod en direkte konkurrent venter SønderjyskE

Sidste gang Aaron Mensing og SønderjyskE var på banen, fik Århus ørerne i maskinen. Mandag er SønderjyskE i kamp i Skanderborg. Arkivfoto: Timo Battefeld
SønderjyskE møder mandag aften Skanderborg, som har vist sig særdeles sårbar i defensiven i årets første to kampe.

SønderjyskE: Sidste gang gik det udmærket.

Nej, ikke udmærket. Forrygende.

Da SønderjyskE for ti dage siden mødte den direkte slutspilskonkurrent fra Århus, var SønderjyskE overlegen.

35-25 stod der på måltavlen, da Kasper Christensens spillere havde molestreret sine modstandere. Den kamp sikrede SønderjyskE en aktuel placering lige indenfor i det gode selskab. På 8.-pladsen. Den sidste billet til slutspillet. Århus er to point efter.

Mandag aften venter en ny kamp, hvor udgangspunktet er præcis det samme. SønderjyskE spiller et nyt opgør mod en direkte konkurrent i kampen om at snige sig med i slutspillet. Skanderborg befinder sig lige over SønderjyskE med samme antal point, 20.

Skanderborg har ikke fået nogen ønskestart på 2020. Først tabte træner Nick Rasmussen og hans spillere 25-35 til Århus - altså med præcis samme cifre som i SønderjyskE's sejr over netop Århus.

Siden tabte Skanderborg 29-33 til GOG.

SønderjyskE møder mandag et hold med en sårbar defensiv.

Efter to kampe med 30 mål imod har Skanderborg haft fokus på at tætne defensiven, siger træner Nick Rasmussen til klubbens hjemmeside.

- Med den start vi har fået her efter jul, hvor det er en tsunami af mål, vi har fået imod os, så har vi selvfølgelig kigget på defensiven, fortæller han.

- Vi har kigget på, at vi skal have lidt mere is i maven og bevare koldblodigheden.

I begge Skanderborgs seneste kampe har bagspillerne Cornelius Aastrup og Morten Balling været holdets topscorere. Og netop de to er i øvrigt holdets topscorere i sæsonen.

SønderjyskE kan med en sejr tage revanche, efter at de seneste to indbyrdes opgør mod Skanderborg er endt med nederlag.

Optakt

Håndbold

Herreligaen

Mandag kl. 20.00

Skanderborg-SønderjyskE

JV tipper: 27-32

TV: TV2 Sport

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce