Annonce
Aabenraa

Endnu en opsigelse: Nu mangler fire folkeskoler i Aabenraa Kommune ny leder

Lone Thaysen har besluttet, at hun skal have lidt "fjumretid", inden hun lægger sig fast på, hvad livet efter Stubbæk Skole skal byde på ud over familie og venner. - Jeg føler mig ikke arbejdstræt, så dukker der noget spændende op, vil jeg overveje det, siger den 64-årige snart forhenværende skoleleder. Foto: Claus Thorsted

Efter 18 år som skoleleder på Stubbæk Skole har Lone Thaysen besluttet sig for at gå på pension. Det betyder, at der nu er fire ledige stillinger som skoleleder i Aabenraa Kommune, så skolechef Lars Borst Hansen har travlt.

Stubbæk: For halvanden uge siden meddelte Hærvejsskolens leder, Flemming Kristoffersen, at han går på pension. Nu følger hans kollega på Stubbæk Skole, Lone Thaysen, trop.

- Jeg bliver 65 lige om lidt, så jeg synes, det er et passende tidspunkt, forklarer hun sin beslutning, der har ligget og ulmet i nogle år.

- I 2020 skal der samles op på mange af de mål, der er sat for folkeskolen, og der skal laves nye. På den her måde kan en ny leder nå at lande, inden man skal i gang med nye mål, siger Lone Thaysen, der dog får svært ved at sige farvel efter 18 år i Stubbæk:

- Jeg har allerede tænkt "er det nu også det rigtige?", men jeg tror, det er godt at stoppe, mens man stadig er glad for at gå på arbejde, og det er jeg.

Annonce

Stubbæk Skole er et smørhul. Her er en dygtig lærerflok, dejlige elever og en god forældrekreds. Det er lige til at gå til for en ny leder.

Lone Thaysen, skoleleder Stubbæk Skole

Fra Søgård til Stubbæk


  • Lone Thaysen blev 1. februar 2001 ansat som skoleleder på Stubbæk Skole.
  • Hun kom fra otte år som leder af Søgård Skole, der dengang stadig var en folkeskole.
  • Inden var Lone Thaysen i 16 år først lærer og siden viceskoleleder på Egernsund Skole.
  • Privat bor hun i Kliplev.

Hjælper lidt til

Selv om 1. april er den officielle skæringsdato, hvor afdelingsleder Morten Hoff bliver konstitueret som skoleleder, slipper Lone Thaysen ikke skolen helt før til sommerferien.

- Jeg bliver i en overgangsordning, hvor jeg skal løse nogle konkrete opgaver i forhold til at få afsluttet dette skoleår og planlagt det nye. Det giver god mening, da Morten kun har været afdelingsleder siden sidste sommer, og samtidig kan jeg så trappe ned både mentalt og fysisk, forklarer hun.

Bestyrelser er med

Med Lone Thaysens opsigelse kan skolechef Lars Borst Hansen skrive "ansættelse af endnu en skoleleder" på sin to do-liste, men han er ved at være i træning. Inden for de seneste måneder har han stået i spidsen for ansættelsen af ny leder på Fjordskolen, Hellevad Børneunivers, Bolderslev og Bylderup skoler. Og ud over nu Hærvejsskolen og Stubbæk Skole er der også konstituerede ledere på både Hjordkær og Tinglev skoler.

Mens der ikke er sat nogen dato på, hvornår der skal ansættes ny leder i Tinglev, er det planen, at det skal ske til 1. august i Stubbæk, Hjordkær og Rødekro.

- Alle tre steder skal der nedsættes et ansættelsesudvalg, hvor skolebestyrelsen er med. Det er en lidt omstændelig proces, men det er vigtigt, at vi får den rigtige kandidat, og at der er et mandat fra skolebestyrelsen, forklarer Lars Borst Hansen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce