Annonce
jv.dk

Endnu en politiker fra det høje nord rækkerud efter magten

Den 59-årige Ralf Stegner er i forvejen en af sit partis viceformænd. Foto: SPD
Socialdemokraternes gruppeformand i landdagen i Kiel, Ralf Stegner, ser ud til at gå efter formandsposten i det tyske socialdemokrati, skriver nyhedsbureau.

KIEL: Endnu en slesvig-holstener melder sig ind i kampen om at blive formand for det tyske socialdemokrati. Det skriver nyhedsbureauet DPA på baggrund af oplysninger fra kilder i partiet.

Den nye kandidat er Ralf Stegner, der er gruppeformand for SPD i den slesvig-holstenske landdag og tidligere var formand for partiet i delstaten. Han kandiderer i en duo med den 76-årige Gesine Schwan, der i 2004 og 2009 var sit partis kandidat til posten som præsident for forbundsrepublikken, men tabte.

I forvejen er Flensborgs overborgmester Simone Lange kandidat til posten som partiformand sammen med Alexander Ahrens, der er overborgmester i Bautzen i Sachsen.

Ralf Stegner er i forvejen af af SPDS næstformænd. Han har ikke ønsket at give en kommentar til DPA.

Ganske som Simone Lange tilhører Ralf Stegner socialdemokraternes venstrefløj.

Annonce
Annonce