Annonce
Udland

Endnu en republikaner vil tage kampen op mod Trump i 2020

Alex Wong/Ritzau Scanpix
Anden modkandidat melder sig på banen inden Republikanernes nominering af partiets præsidentkandidat i 2020.

Endnu en republikaner stiller op mod præsident Donald Trump ved det republikanske primærvalg forud for præsidentvalget i 2020.

Det er Joe Walsh, som er tidligere medlem af Repræsentanternes Hus, der vil forsøge at blive republikansk præsidentkandidat i stedet for Trump.

- Han er vanvittig. Han er utilregnelig. Han er ondskabsfuld. Han puster til fordomme. Han er inkompetent. Han aner ikke, hvad han foretager sig, siger Joe Walsh til tv-stationen ABC News.

Walsh, der kommer fra Illinois, blev valgt ind i Repræsentanternes Hus under den konservative Tea Party-bølge i 2010. Han blev ikke genvalgt ved valget to år senere og har siden arbejdet som radiovært.

Han har tidligere udtalt sig på meget kontroversiel vis om blandt andet muslimer.

Ved præsidentvalget i 2016 støttede han Trump og erklærede lige inden valget, at hvis Trump tabte, "griber jeg fat i mit musketgevær".

Men siden er Joe Walsh blevet alvorligt skuffet over præsidenten. Han har kritiseret Trump for det voksende underskud på USA's statsbudget og skrev for nylig i en klumme i New York Times, at Trump er en "racistisk brandstifter, der opfordrer til snæversyn og fremmedhad for at opildne sine kernevælgere".

Ud over Joe Walsh har også den mere moderate Bill Weld, der er tidligere guvernør i Massachusetts, meddelt, at han udfordrer Trump.

Ingen af dem spås imidlertid de store chancer for at vippe Trump af pinden.

Et flertal af de republikanske vælgere bakker op om præsidenten, og det anses i forvejen for at være en næsten umulig opgave at vinde sit partis nominering over en siddende præsident.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce