Annonce
Nordtyskland

Endnu en smittet er død i Flensborg

Modelfoto: Colourbox.
Annonce

FLENSBORG: I Flensborg Kommune har endnu en person mistet livet i de seneste døgn, så der nu har været 29 dødsfald siden foråret.

I hele Slesvig-Holsten er 233 testet positive på 24 timer, mens 13 har mistet livet. Både i Nordfrisland Amt og i Rendsburg-Eckernförde Amt har der været et enkelt dødsfald, mens ingen er gået bort i Slesvig-Flensborg Amt.

Rendsburg-Eckernförde Amt har 37 nye smittede og dermed flest i Sydslesvig. I Flensborg er der 29 nye smittede og i Slesvig-Flensborg Amt 13. Nordfrisland har fundet yderligere seks,

Efterhånden er 40.265 testet positive i Slesvig-Holsten siden epidemiens begyndelse, oplyser delstatens regering onsdag aften. 1191 har mistet livet. Omkring 34.900 er raske igen.

Aktuelt er 368 indlagt. 71 er i intensiv behandling, mens 48 får hjælp til at trække vejret.

Senest har der været 52,4 nye tilfælde per 100.000 indbyggere på syv døgn i delstaten. Tallet dækker dog over voldsomme regionale forskelle. I Flensborg kommuner er værdien således på 185,2 og dermed blandt de højeste i hele Tysklamd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce