Annonce
Biler

Endnu et kinesisk elbilmærke har kurs mod Danmark

Den mellemstore elektriske Byton M-Byte lanceres som en højteknologisk elbil. Den kommmer på de store europæiske markeder i 2021. Foto: Newspress
Byton, som står bag den store elektriske og luksuriøse M-Byte, der har en gigantisk storskærm som instrumentbord, er det tredje kinesiske bilmærke, som nu vil sælge biler i Danmark.

Der var et, der var to, og nu er der tre kinesiske elbils-firmaer, som er på vej til Danmark. Det seneste, som har meldt ud, er Byton, som viser flaget med en stand på IAA-messen i Frankfurt.

Her præsenterer firmaet den produktionsklare M-Byte. Det er en model, som skal lanceres på de store europæiske markeder i 2021, hvorefter lande som Danmark følger, lyder det fra Oliver Strohbach, som er europæisk pressechef for Byton.

I forvejen har kinesiske MG meldt ud, at den høje og mellemstore ZS EV kommer i 2020, ligesom det er tilfældet med den større Aiways U5, der også er kinesisk.

Annonce

Om Byton

Byron M-Byte er en elektrisk SUV, der har en længde på 4,88 meter, en bredde på 2,20 meter og en højde på 1,67 meter. Firmaet har også vist et koncept for den sedanlignende K-Byte.

Byton er et kinesisk funderet firma, som er skabt sammen med de internationale bilfolk, Carsten Breitfeld og Daniel Kirchert. Førstnævnte har en fortid hos BMW og var med i udviklingen af hybridbilen, i8. Han er nu stoppet hos Byton og er blevet chef for det hypede amerikanske elbilsfirma Faraday Future. Sidstnævnte har været chef for Nissan-selskabet Dongfeng Infinti China. Han sidder i dag i chefstolen hos Byton.

Hightech på nogle områder

Byton, som allerede var ude og fortælle om deres bil i fjor, er dog mere eksklusiv. Her er der tale om en hightech-SUV med nok markedets største digitale instrumentering, som er en kurvet skærm på 48 tommer, som praktisk talt fylder hele kabinen på tværs. Som om det ikke er nok, er der også en skærm integreret i ratnavet.

Byton M-Byte byder også på mulighed for at styre instrumenterne med blandt andet gestikulering, ligesom den har ansigtsgenkendelse. Sæderne kan tillige roteres 10 grader for at give mere fleksibilitet i kabinen.

Modellen kommer i flere versioner. Hvor den mindste med baghjulstræk har et batteri på 71 kWh og en ydelse på 200 kW, hvilket svarer til 268 hk. Rækkevidden for den er 430 kilometer, som Byton opgiver efter den gamle NEDC-skala, så træk cirka 20 procent og regn med omkring 346 kilometer efter den nye og mere retvisende WLTP-skala - med alle forbehold.

Topmodellen med firehjulstræk og med et batteri på 95 kWh yder 300 kW eller 402 hk. Den klarer 550 kilometer efter NEDC, hvilket kan omregnes til 440 kilometer efter WLTP.

Ladekapaciteten er op til 150 kW, hvilket betyder, at Byton M kan lade op til 80 procent på 35 minutter. De to modeller klarer 0-100 kilometer i timen på 7,5 sekunder med baghjulstræk, mens tiden er 5,5 sekunder med firehjulstræk. Topfarten er 190 kilometer i timen for begge.

Danmark er vigtig

Byton har meldt ud, at prisen starter fra 45.000 euro, eller 338.000 kroner uden danske afgifter, og ifølge tyske Autobild har 55.000 interesserede på verdensplan allerede lavet en forhåndsreservation. Firmaet lægger ud med 12 kernemarkeder i Europa, hvor Skandinavien er et af disse. Debuten sker dog på de helt store markeder, og tempoet afhænger af, hvordan det går med de første biler, som i løbet af kort tid lanceres i Kina. Men når der er komme gang i hjulene, skal Danmark også dækkes ind.

- Danmark, Holland og Norge er vigtige for os. Vi kan mærke, at der er en stor interesse for elbiler her, siger Oliver Strohbach, som peger på, at der over en kam er mange unge, som har lavet forhåndsreservationer.

Det er planen at sælge bilerne gennem enkelte ”flagship”-stores og så have servicepartnere i de enkelte lande. En anden mulighed er at sælge bilerne over nettet, hvor der så vil være mulighed for prøvekørsler bestemte steder. Distributionen kan dog også ske lettere.

- Vores biler kommer med tog, når de transporteres fra Kina. Det betyder, at vi i princippet kan køre en togvogn med nye biler ind i en by og åbne en butik på stedet, siger Oliver Strohbach.

M-Byte kommer med ydelser på 268 hk og 402 hk, mens rækkevidderne er rimelige, men uden at være prangende. Foto: Newspress
Instrumenteringen i M-Byte består af en enorm kurvet skærm på 48 tommer, og der er også en skærm i ratnavet. Foto: Newspress
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce