Annonce
Haderslev

Endnu mere liv på Haderslev Havn: Street food-planer i salthallen

Gennem mange år har Haderslev Kommunes driftsafdeling opbevaret salt i den blå hal på Haderslev Havn. Men nu er der planer om at åbne street food-marked i hallen. Politikerne i økonomiudvalget skal mandag nikke ja eller nej til ansøgningen. Foto: Inge Rogat Møller
Økonomiudvalget behandler mandag en ansøgning fra Saltlageret ApS, som gerne vil åbne et street food-marked i salthallen på Haderslev Havn. Erhvervsrådets direktør hilser initiativer velkomne.

Street food er hurtig og let mad, der kan spises på stedet, og som skyder op flere og flere steder i Danmark.

Nu tyder alt også på, at Haderslev får sit eget madmarked. Saltlageret ApS, der er et datterselskab under Zwei Grosse Bier Bar, som driver en lang række barer forskellige steder i landet, har fået øje på Haderslev. Nærmere bestemt kommunens blå salthal på havnen.

Saltlageret ApS vil med virkning fra 1. februar i år gerne leje sig ind i det blå lager og derudover også gerne leje cirka 2000 kvadratmeter rundt om den 600 meter store hal. Målet er at åbne et street food-marked, hvor folk kan mødes, spise og hygge sig.

Annonce

Mandag skal politikerne i den nye kommunalbestyrelses økonomiudvalg drøfte ansøgningen fra Saltlageret ApS, som Teknik og Klima efter at have været i dialog med virksomheden vurderer kan medvirke til at skabe øgede aktiviteter og liv på nordsiden af havnen – helt tæt på det nye rådhus-kompleks, Udbetaling Danmark og et stenkast fra det kommende Blå Foreningshus, som er under opførelse.

I første omgang har saltlageret ApS ønsket at leje arealerne fra 1. februar og et år frem – med mulighed for forlængelse efter det første år. Teknik og Klima mener, at der kan gives midlertidig dispensation til anvendelse som street food på området i op til tre år.

Strandbar vil fortsætte

Ansøgningen kommer efter, at Kammerateriet fra Svendborg sidste sommer lejede sig ind på 1000 kvadratmeter på Kulhavnen og her etablerede en strandbar. Strandbaren blev en så stor succes, at Lasse Bekker fra Kammerateriet har ansøgt om at fortsætte aktiviteten i den kommende sommer - fremadrettet. Også denne ansøgning skal økonomiudvalget behandle på sit møde mandag.

- Noget er mere udefra end andet. Men dette er to rigtig gode initiativer. Det er dejligt, at der er plads til den slags aktivitet på den plads, siger direktør Gert Helenius fra Haderslev Erhvervsråd, der samtidig peger på, at både street food og strandbar også hurtigt og let kan pilles ned.

Det er dejligt, at der er plads til den slags aktivitet på den plads.

Direktør Gert Helenius fra Haderslev Erhvervsråd

- Området er det sidste attraktive område ved havnen, og det skal vi passe på. Det kan blive værdifuldt for den fremtidige udvikling. Men indtil vi finder ud af, hvad der skal ske, er det fedt at man kan lave noget midlertidigt, tilføjer han.

Kammerateriet har været i kontakt med initiativtagerne til street food-aktiviteten og er indstillet på at samarbejde. I videst mulig omfang skal de to aktiviteter samdriftes med henblik på at opnå synergi-effekter for begge.

For Haderslev Kommune får det for så vidt ingen betydning. Driftsafdelingen har hidtil opbevaret salt i den blå lagerhal, men mener, at der er muligheder for at finde opbevaring andre steder.

Annonce

Flytter til Fjordagerbakke

Ud over det har Haderslev Kommune købt Fjordagerbakke 3 - den hidtidige genbrugsplads. Her er det planen, at driftsafdelingen, som i øjeblikket har til huse på havnen, skal flytte til. Dermed kan udviklingen af Haderslev Havn fortsætte.

Teknik og Klima vurderer, at området på Kulkajen først er projektudviklet, lokalplanlagt og udbudt om cirka to år. En areallejekontrakt til strandbaren kan derfor umiddelbart forlænges med to år.

Teknik og Klima forventer, at økonomiudvalget i løbet af næste halve år præsenteres for en sag med forslag til potentiel fremtidig varig anvendelse af arealet, når driftsafdelingen er flyttet til Fjordagerbakke 3.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Malin levede i et smertehelvede som nybagt mor og forlod næsten ikke sit hjem i et år: Stomien gav hende livet tilbage

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Med 99 procents sikkerhed: Hvalen i Kolding Fjord er død

Tønder For abonnenter

Murbrokker, glas og bjælker falder ned fra byggeri: - Vi har tre små børn og en hund, der jævnligt går rundt i haven

Esbjerg

Entreprenør har dieseltyven på kamera: Vi er magtesløse, men frustrationen giver mig lyst til af offentliggøre billedet

Haderslev

Seks års fængsel: Dom for blodigt drabsforsøg blev stadfæstet

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Esbjerg For abonnenter

Ung sosu'ers dramatiske nedtur: Forgældet narkohandler solgte hårde stoffer ved vilde fester i kolonihavehus

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Erhverv

Ægtepar sælger deres flagstangfabrik efter 30 år - nu satser de i stedet på juletræer

Esbjerg For abonnenter

Presset på kommune stiger i sag om svigtede specialbørn: Foreninger tordner mod katastrofale forhold

Billund

Legoland skal ansætte 600 medarbejdere: Gør som Søren på 73 år og tag til job-dag

Annonce