Annonce
Læserbrev

Endnu tid til at omgøre historisk forkert beslutning

Annonce

Læserbrev: Mange er sikkert bekendt med, at byrådet har besluttet, at "Sønnen", mindesmærket for H.P. Hanssen i Genforeningshaven, skal flyttes til den snart færdige Genforeningspark ved Folkehjem.

Beslutningsprocessen i den sag har været yderst mærkværdig.

I første omgang beslutter et næsten enigt kulturudvalg, at Sønnen skal blive stående i Genforeningshaven.

Så kommer en gruppe frivillige på banen med løfte om at betale for flytning af Sønnen til den kommende Genforeningspark.

Dette resulterer i en formandsbeslutning om, at kulturudvalgets beslutning om, at Sønnen skal blive stående i Genforeningsparken, ændres til beslutning om, at Sønnen skal flyttes til Genforeningsparken ved Folkehjem.

En beslutning, som vi i DF var og er meget stor modstander af. Derfor begærede vi sagen afgjort i byrådet, men et flertal var desværre ikke enig med os.

Nu viser det sig så, at flytningen af Sønnen bliver forsinket. Er der mon håb for at undgå dette kulturhistoriske overgreb ?

Jeg anbefaler, at man læser interviewet i JydskeVestkysten den 11. februar med tidligere arkivleder gennem 25 år hos Museum Sønderjylland Kim Furdal.Nu igennem tre år leder på Ærø Museum. Interviewet afsluttes med udtalelse af Furdal, at Sønnens placering i Genforeningshaven "ikke var tilfældig", hvilket han har helt ret i.

Jeg skriver ikke dette for at starte en ny debat, men for at opfordre til eftertanke, så beslutningen om flytning af Sønnen til Genforeningsparken omgøres til, at Sønnen skal blive stående i Genforeningshaven.

Der er endnu tid til at omgøre den historiske forkerte beslutning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ført bag lyset

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Billund

Første kandidat har meldt sig: Peter Fredensborg vil være borgmesterkandidat

Annonce