Annonce
Esbjerg

Endrup-borger om el-master: Vi bliver stavnsbundet

Tegninger og planer blev studeret intenst, da borgerne fra Endrup og omegn mandag eftermiddag og tidligt på aftenen var til dialogmøde med rerpræsentanteer for Energinet. Foto: André Thorup
Mange borgere fra Endrup og omegn mødte mandag op på Endrup Kro, hvor Energinet inviterede til dialogmøde om den kommende linjeføring med el-master, som kommer til at berøre mange borgere med små eller store gener.

ENDRUP: Morten Krøyer fra Roustvej, nord for Endrup lagde mandag sidst på eftermiddagen ikke skjul på, at han både er frustreret og vred, da han mødte op på Endrup Kro til orienteringsmøde med Energinet om de kommende 35 meter høje el-master, som i fremtiden kommer til at skæmme familien Krøyers udsigt.

- Vi bor på et nedlagt landbrug, og vores afstand til én af disse kæmpemaster bliver på 320 meter. Og dermed kommer vi ikke inden for 280 meter zonen, og bliver ikke berettiget til nogen form for erstatning. En erstatning havde i øvrigt heller ikke hjulpet alverden. Herlighedsværdien ved vores ejendom forsvinder, når vi kan sidde fra vores sydvendte terrasse og glo ud på en kæmpe el-mast. Vi bliver stavnsbundet til ejendommen. Der er ikke nogen, som vil købe en ejendom, hvor der er en stor el-mast i baghaven, mener Morten Krøyer.

Han købte ejendommen for 11 år siden sammen med sin hustru, og her bor parret med deres to børn på 15 og 17 år. Børnene er vokset op der, og Morten Krøyer forestillede sig. at familien skulle bo der og nyde naturen, idyllen og fuglesangen i mange år ud i fremtiden.

- Men idyllen bliver til at overse, når disse el-master rejses. Vi er ti ejere af ejendomme, som rammes. Der er flere af mine naboer, som bliver ramt endnu hårdere og jeg forstår ikke, at man nøjes med at grave ledningerne ned på en strækning på 800 meter og ikke to kilometer ekstra. På den måde kunne man skåne ti gårde, hvoraf Energinet nu skal ind og opkøbe flere af disse, siger Morten Krøyer.

Annonce

170 kilometer

Der er 170 kilometer fra Idomlund ved Holstebro i nord til den dansk/tyske grænse, hvor der skal laves kabelføring til den nye højspændingsforbindelse. Af de 170 kilometer vil der kun blive gravet kabel ned på 26 kilometer. På de resterende 144 kilometer strækning skal der rejses 35 meter høje el-master. På hele strækningen er der 380 lodsejere, som vil få masterne tættere på en 280 meter, og af disse 380 husejere er der 80, som vil få master eller luftledninger tættere på end 80 meter. I disse tilfælde tilbyder Energinet at købe hele ejendommen.

Mangelfuld

Han lægger heller ikke skjul på, at han synes Energinets kommunikation over for ham og de andre berørte borgere har været mangelfuld.

- Jeg synes de har været uprofessionelle, og det har jeg også sagt til dem i dag.

69-årige Niels Erik Vogt og hans søster Else Hygum, som begge bor på Terpvej var også til informationsmødet. Niels Erik Vogt får placeret to master på sin landbrugsjord, som vil genere hans landbrugsdrift. Det forventer han at få kompensation for.

Hans søster bor på en ejendom, hvor der placeres en mast lige klods op ad ejendommen, hvis den nuværende linjeføring fastholdes.

Ekspropriation?

- Så jeg forventer, at mit hus skal eksproprieres. Jeg har boet der siden 1990 og er ked af at skulle derfra. Men sådan ender det nok, og så håber jeg da på at få en kompensation, som er stor nok til, at jeg kan købe et hus i Bramming, siger 72-årige Else Hygum.

Ingeniør Karen Raagaard fra Energinet var godt tilfreds med både fremmødet, og de mange spørgsmål og kommentarer fra borgerne i Endrup.

- Der er selvfølgelig mange borgere, som er bekymrede, men vi prøver at svare ærligt ud fra det vi ved, og i dag får vi også skabt afklaring hos en del borgere. De borgere, som kommer med konstruktive alternative forslag lytter vi til, og så skal vi i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er teknisk muligt at gennemføre de forslag. På den måde er der rigtig god mening med at holde disse dialogmøder med borgerne, siger Karen Raagaard.

Morten Krøyer til venstre er én af de borgere, som frygter, at han og familien bliver stavnsbundet, fordi de får el-master i baghaven. Her har Krøyer smil på, men han var nu mest af alt frustreret. Her er han i snak med ingeniør Karen Raagaard fra Energinet. Foto: André Thorup
Linjeføringen og placeringen af el-masterne blev studeret intenst af Endrup-borgerne. Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce