Annonce
Erhverv

Energigigant går ind i ny æra med teknologi fra Kolding-virksomhed

Kolding-virksomheden Green Hydrogen Systems skal levere elektrolyseanlægget, der lagrer vindenergien i et stort brintprojekt ved Avedøreværket, der skal vise vejen i forhold til at bruge brint til blandt andet lastbiler. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kolding-virksomheden Green Hydrogen Systems skal levere elektrolyseanlægget til et stort demonstrationsprojekt, der skal vise vejen til mere grøn transport på landevejene.
Annonce

Kolding: Energigiganten Ørsted taler om "en ny æra i Ørsteds grønne rejse" i forbindelse med et brintprojekt, hvor havvind skal lagres som brint, der skal bruges i blandt andet lastbiler. Den fremadstormende Kolding-virksomhed Green Hydrogen Systems leverer elektrolyseanlægget, der lagrer vindenergien i brint, som skal bruges i transportsektoren.

- Ørsted går foran på dette felt, og vi er begejstrede for at blive valgt som deres elektrolysepartner til dette projekt, der løser en af ​​de store udfordringer i den grønne transformation, nemlig at omdanne vindkraft til grønt brændstof til vejtransport, siger  Sebastian Koks Andreassen, der er administrerende direktør i Green Hydrogen Systems.

Kolding-virksomheden, der overvejer at blive børsnoteret, forfølger fortsat en meget ambitiøs vækststrategi, og selskabet fik i december en samlet indsprøjtning på over 200 millioner kroner. Indsprøjtningen kom blandt andet fra A.P. Møller Holding, der skød cirka 150 millioner kroner ind i virksomheden.

Lige inden årsskiftet kunne Green Hydrogen Systems også præsentere to tunge erhvervsprofiler som bestyrelsesmedlemmer. Her blev Thomas Thune Andersen, der blandt andet er bestyrelsesformand for netop Ørsted, og Christian Clausen, der er tidligere topchef i Nordea, valgt ind i bestyrelsen for Green Hydrogen Systems.

Annonce

Brint er en hjørnesten

Brintprojektet ved Avedøreværket har været undervejs i længere tid, og Green Hydrogen Systems har været en del af projektet siden opstarten, og onsdag meddelte Ørsted, at selskabet har truffet den endelige beslutningen om at investere i det danske demonstrationsprojekt, H2RES, der er støttet af et program under Energistyrelsen med 34,6 millioner kroner.


Ørsted går foran på dette felt, og vi er begejstrede for at blive valgt som deres elektrolysepartner til dette projekt, der løser en af ​​de store udfordringer i den grønne transformation, nemlig at omdanne vindkraft til grønt brændstof til vejtransport.

Sebastian Koks Andreassen, Green Hydrogen Systems


Det bliver Ørsteds første brintprojekt i drift, og ifølge energiganten markerer projektet "en ny æra i Ørsteds grønne rejse, hvor energien fra havvind udnyttes til at nedbringe samfundets CO2-udledning ud over direkte elektrificering, hvilket åbner nye veje mod nul-udledning for sektorer, hvor det ellers er vanskeligt at nedbringe CO2-udledningen", lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi ser vedvarende brint og andre bæredygtige brændstoffer som hjørnesten på vejen mod CO2-neutralitet inden 2050, og H2RES vil bidrage med vigtige erfaringer, der kan være med til at gøre Europas ambitiøse udbygningsmål for vedvarende brint til en ny industriel succeshistorie. Med de rette rammevilkår, der tilskynder til fravalg af fossile brændstoffer, kan vedvarende brint reducere CO2-udledningen i transportsektoren og den tunge industri, hvilket er altafgørende for at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, udtaler Martin Neubert, der er koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Offshore.

Anlægget vil dagligt producere op mod omkring 1.000 kg vedvarende brint, der skal bruges som brændstof til vejtransport i Storkøbenhavn og på Sjælland.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems er grundlagt i 2007 og fremstiller elektrolyseanlæg, der kan producere brint ved hjælp af blandt andet sol- og vindenergi.

Selskabets hovedaktionær er venturefonden Nordic Alpha Partners, der investerede i selskabet i 2019. Derudover ejer Norlys og flere af stifterne og ledelsen en del af aktierne.

Green Hydrogen Systems er netop nu ved at flytte ind i en ny fabrik på Nordager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce